Socialrådgiveren informerer

Får du den rigtig sygedagpengesats når du går ud af ansættelse, og fortsat er sygemeldt?

Vi har igen erfaret, at flere af vores medlemmer ikke får den rette sygedagpengesats!  

 

Bliver du fx sygemeldt fra et job på 28 timer om ugen og ophører i din stilling – kan du risikere kun at få sygedagpenge for 28 timer om ugen.

Men er du fuldtidsforsikret i a-kassen, vil du have ret til sygedagpenge for 37 timer om ugen.

 

Du bør derfor være opmærksom på din lønseddel , når du er gået ud af ansættelse, og overgår til sygedagpenge fra kommunen.

Det højeste sygedagpengebeløb i år 2020 udgør 881 kr. pr. dag eller 119,05 kr. pr. time.

 

Hvis du er i tvivl om du får den rette sygedagpengesats, så er du velkommen til at kontakte a-kassen for beregning af din sygedagpengesats.

Der udbetales dog ikke sygedagpenge for helligdage der falder på en hverdag.

 

Vi har fået oplyst af Ydelseskontoret i Odense, at alle kommuner er overgået til et nyt lønsystem, som betyder at mange sager bliver kørt automatisk.

De anbefaler derfor, at man på oplysningsskemaet når man er sygemeldt, oplyser at man fx er fuldtidsforsikret i a-kassen, og berettiget til dagpenge for 37 timer såfremt at man er raskmeldt.

 

 

Med venlig hilsen

 

Gitte Sørensen
Socialrådgiver