Pressemeddelelse

Ikke meget fremdrift at spore

Med det smalleste mulige flertal 16 mod 15 har Venstre og Dansk Folkeparti indgået aftale om det kommende års budget i Randers Kommune.
Forliget indeholder besparelser på 41,4 millioner kroner svarende til 1 % på alle områder

”Den nye aftale vil få konsekvenser, der kan mærkes. Efter utallige sparerunder er der nu kun personalet tilbage. Det vil betyde dårligere service”, siger Lene Hartmann formand for FOA og fortsætter ”når man vælger generelle besparelser, vil det betyde generelle forringelser.”

 

Endvidere kan beslutningen om at opføre en ny multiarena være med til at undergrave det kommende byråds økonomiske råderum. Multiarenaen planlægges til at stå færdig i 2018. Det er et år efter næste kommunalvalg. Det bliver altså et nyt byråd, der skal gøre boet op efter opførelsen.

 

”Det eneste glædelige i det smalle forlig er, at der tilbageføres ressourcer til dele familie- og børneområdet, men det er desværre for lidt til at opveje de negative konsekvenser af aftalen vil få for vores medlemmer”, slutter Lene Hartmann.

 

 

Kontakt

Lene Hartmann, afdelingsformand FOA Randers – mobil 2044 4407

Lagt på den 23.09.2016

Senest redigeret den 23.09.2016 af Anna-Kathrine L. Hansen