• Læs op
• Udskriv

Jeg var med for første gang til et FOA stormøde den 9. juni i Odense, ikke som tillidsvalgt TR/AMR, men tillidsvalgt som nyt bestyrelsesmedlem for Social- og Sundhedssektoren i Randers. Det var en stor oplevelse på mange niveauer, dels fordi jeg var sammen med knap 2.000 mennesker, dels fordi jeg mødte andre kolleger fra samme kreds, men også fra andre faggrupper og ikke mindst storheden omkring et sådanne møde. Man bliver sørme en anelse ydmyg og stolt af at være en del af et stærkt netværk.

Jeg har ikke, som andre, bogstaver som TR, FTR, AMR eller andre bogstaver, men har blot min SOSU titel, som jeg er meget stolt af. Jeg har været sosu'er i 6 år nu, og tror netop derfor, at dagen gjorde så stort et indtryk. Dagens emne Nu er Nok – Nok. Vi skulle sammen blive motiveret og ikke mindst blive bedre til at ”sætte aktioner” i gang i vores bagland, når dagen var omme.

Trusselsradaren 

Der blev introduceret et spil ”Trusselradar”, hvor vi ud fra kort skulle definere om vi havde ”vi har oplevet det” eller ”det har været tæt på” og ”vi frygter det sker”. Vi var 6 i gruppen og havde forskellige vinkler på det at være SOSU og derved også forskelligt, hvad man havde oplevet.

Samtidig med, vi spillede, var der interviews fra salen. Her blev en fra Hjemmeplejen i Ålborg interviewet, hun fortalte, at hun dagligt oplevede vold på sin arbejdsplads, og trusler havde hun hørt om. Adspurgt forklarede hun ”jeg har måske en dement dame i bad, som slår mig flere gange under badet, det er min hverdag, men jeg høre fra mine kolleger, at pårørende kan være truende, men det har jeg ikke oplevet selv”. 

Signe Molde fra DR2 var chokeret og forstod ikke helt forskellen på vold og trusler. Hun spurgte salen om alle havde det som vor kollega fra Aalborg – og hvis ja, skulle man rejse sig op:

Så rejste 99% af salen sig op, og det gjorde et voldsomt indtryk på mig. Jeg mener, vi går jo ofte med dilemmaet selv, kunne jeg havde gjort noget andet? Borgeren var heller ikke ordentlig forberedt? Mine andre kolleger har jo ikke samme problem? Og mange andre undskyldninger, men det var som om, at tingene fik et helt andet perspektiv, da næsten alle stod op sammen - nu er nok – nok.......

Mia K. Hansen fra Lindegården satte det sidste på plads, og det var meget svært ikke at blive påvirket. Det, at der skal dødsfald til for, at vi vågner op og siger Nok er Nok, er lidt skræmmende, men også meget sigende om os.

Stå sammen ”skuldre ved skuldre” 

Dagens overraskende taler var Formanden fra Stilladsarbejdere i København John Enkebjerg-Jakobsen. Man tænkte først, okay Stillads, hvad skal han på et FOA stormøde, men hold da op han var inspirerende at høre på.

Han fortalte hvordan man stod ”skuldre ved skuldre” hvis en byggeplads/arbejdsplads var farlig. Uanset om man var enig eller uenig, hvis nogle mente, at den var farlig, stod man sammen.

Og som en anden god SOSU'er var min første tanke, jamen det kan vi jo ikke, hvad med vores borgere? MEN hold da op, tænk hvis vi stod sammen ”skuldre ved skuldre”,  hvor stor en faktor, det vil være.

I stedet for at sige til ens kollega ”sådanne oplever jeg ikke situationen”, ”du har nok en dårlig dag”, ”jamen vi bliver jo aldrig hørt”, og den bedste ”det sker ikke i vort vagtlag”. Ja, alle er klassiker i mit arbejdsliv på blot 6 år og tænk hvis man sagde ”jeg hører dig, og nu laver vi en handling, som synliggøre dilemmaet for ledelsen, du har min fulde opbakning som kollega”........... ja, det er kraft fulde ord, og bare at skrive dem, giver tanker og billeder for mig.

Men FOA kolleger, vi må jo også selv gøre noget og ikke blot fortælle hinanden, hvor dårligt eller hårdt det er og så udføre jobbet under pres, vold eller trusler. Vi må stå sammen, som vi gjorde den 9. juni og vise at dette ikke er en persons oplevelse, men en hel gruppe af ansatte/kolleger, som føler presset, volden og ikke mindst truslerne hver dag – og nu er NOK NOK.

En aktionsplan for fremtiden 

Vi fik en skabelon med hjem fra mødet ”En aktionsplan”, som vi prøvede at arbejde med. Og ja, det er svært at komme i gang, men jeg vil hermed gerne opfordre til, at vi alle tager aktion og jeg er allerede begyndt.

Jeg er begyndt med at se på mine egne grænser, og min indre dialog om hvad der er rigtig og forkert. I efteråret vil jeg søge om at låne spillet ”trusselradar” og bruge det sammen med mine kolleger på min arbejdsplads. Og derved skabe dialog omkring grænser, og hvornår/hvorledes vi oplever trusler på vor arbejdsplads.

At arbejde med positivt at sige fra, at gøre opmærksom på, at mine grænser er mine, og de skal ikke overskrides, at sætte ord på presset overfor mine kolleger, at få en dialog i gang omkring presset, som vi alle oplever. Og dermed kunne gå videre til vor leder med konkrete episoder, hvor NOK er NOK. Det er super svært, men jeg vil forsøge hver dag og dermed blive en endnu bedre SOSU'er og menneske for mine kolleger og familie.

Tusind tak til alle i bussen til Odense, til alle de mange tillidsvalgte i Odense og ikke mindst FOA for en inspirerende dag, som jeg stadig arbejder med.

Hilsen

Anita Lindgreen,

SOSU Favrskov Vest,

Bestyrelsesmedlem Social- og sundhedssektoren