Kvartalsmøde for tillidsvalgte
Næsten 100 tillidsfolk var samlet til kvartalsmøde
Der var stor tilslutning til kvartalsmødet den 6. marts.
På dagsordenen var bl.a. OK18 og den mulige konflikt, medlemsorganisering, afdelingens politiske arbejde i kommunerne og FOAs ekstraordinære kongres i april.
Der var en god debat og en del spørgsmål.
Forbundet har udgivet en pjece til tillidsrepræsentanterne: "Hvis konflikten kommer?", som kan give svar på det meste i forhold til en mulig konflikt.
Forud for mødet blev der afholdt møde for de TR i Norddjurs Kommune, der bliver direkte berørt af en mulig strejke. Her blev de orienteret om det kommende arbejde med nødberedskaber, registrering af strejkende mv.