Nyt fra A-kassen juni 2018

Nyheder fra a-kassen denne gang skal du huske at tjekke dine skatteoplysninger og så er der en nyhed om for lidt udbetalt boligstøtte

Tjek dine skatteoplysninger i a-kassen
Når du får ydelser fra a-kassen, er du selv forpligtet til at tjekke, om vi har de korrekte skatteoplysninger fra SKAT. A-kassen modtager oplysningerne elektronisk, når du anmoder om dagpenge eller efterløn.

Ved overgangen til det nye skatteår, får a-kassen automatisk overført de nye oplysninger for 2018. Der kan dog ske fejl, så vi kun får et bi-kort, hvor vi skulle have haft et hovedkort.

Du kan selv tjekke oplysningerne på din udbetalingsmeddelelse i ”MIN INDBAKKE”

Hvis du ændrer din forskudsopgørelse, vil vi automatisk modtage rettelserne fra SKAT.

Du skal også være opmærksom på, at SKAT kan ændre fradraget i løbet af skatteåret, hvis det ser ud til at give en større regulering/efterbetaling af skat.

Hvis du selv har fået rettet din trækprocent, vil den også kunne blive rettet tilbage, hvis vi modtager nye skatteoplysninger fra SKAT.

Det er derfor en god ide, altid at tjekke dine skatteoplysninger på dine udbetalingsmeddelelser.

Hilsen A-kassen

 

Har du fået for lidt udbetalt i boligstøtte fra Udbetaling Danmark?

Har du oplevet, at din boligstøtte er blevet nedsat, fordi dine dagpenge eller din efterløn er blevet udbetalt senere, end den plejer?
Så har du nu mulighed for at få din sag genoptaget hos Udbetaling Danmark.

Læs mere