Vi passer godt på dine oplysninger

Den nye persondataforordning (GDPR) trådte i kraft den 25. maj i år, det betyder nye tider i FOA Randers.
Den skal værne om privatlivet og vil for altid ændre den måde, vi indsamler, gemmer og bruger medlemsdata på.

Hvad er GDPR?

Den 25. maj 2018 trådte en ny europæisk persondataforordning i kraft; The General Data Protection Regulation (GDPR).
Denne forordning vil blive indført i samtlige lokale persondata-love i hele Europa. Den gælder for alle virksomheder og organisationer, som opbevarer personlige data om borgere i Europa. Den giver borgere større kontrol over deres personlige data og sikkerhed for, at deres information beskyttes i hele Europa.

Ifølge GDPR defineres personlige data som enhver form for information relateret til en person såsom navn, cpr, billede, en emailadresse, bankoplysninger, opslag på sociale medier, helbredsinformation mv.

Der skelnes ikke mellem personlige data relateret til personens private, offentlige eller arbejdsmæssige rolle - personen er personen.

I FOA har vi altid behandlet jeres data med stor omhu og forsigtighed, men den nye forordning betyder, at vi nu også skal kunne dokumentere, hvordan vi gør, hvis Datatilsynet skulle komme på besøg.
Samtidig medfører den nye forordning, at bøderne for overtrædelse bliver meget, meget store og det vil i praksis kunne ruinere os, hvis det går galt.

Derfor er der en del stå hej omkring den nye forordning.

I praksis betyder det, at vi i afdelingen skal gennemgå alle vores forretningsgange og beskrive, hvordan vi behandler og opbevarer data.
Det gælder både fysisk på kontorerne og på vores elektroniske systemer.

Hvordan får det betydning for dig?
Efter sommerferien bliver der åbnet for en ny elektronisk postkasse på foa.dk. Nogle af jer kender den fra a-kassen, og nu åbnes den digitale løsning altså også for faglige breve.

Det betyder, at vi kan sende breve sikkert til dig ligesom til din e-boks. Du vil samtidig få besked enten på din telefon eller din mail, om at der er post til dig.
Senere på året bliver der også mulighed for, at du kan svare sikkert på de breve, vi sender til dig.

For at du kan modtage din breve elektronisk, skal du godkende, at vi må sende til dig. 

Det er vigtigt, at du godkender mulighed for elektronisk post, så vi kan sikre, at du får dine breve og information så hurtigt som muligt.

Du kan læse mere om den digitale løsning her

Digital post