Status OK18 og mulig konflikt - formanden har ordet
Forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område er igang - en gang i mellem
Lige nu går forhandlinger frem og tilbage - lige netop når der er ved at være et gennembrud, bliver der igen et stop.
Jeg vil gerne anbefale alle medlemmer at følge Dennis' OK dagbog på foa.dk. Her kommer alle de nyeste opdateringer.
I FOA Randers forbereder vi os på en konflikt velvidende, at det ikke er sikkert, at det kommer til at ske.
Vi har indsendt udkast til konfliktområder til forbundet svarende til 10-15% af vores medlemmer. Det er herefter op til forhandlingsfællesskabet at komme med tilbagemelding om hvilke områder, der bliver udtaget i tilfælde af konflikt.
På foa.dk kan du løbende følge med i udviklingen omkring OK18. Her kan du også blive opdateret i forhold til en mulig konflikt og få svar på mange af dine spørgsmål.
Følg med på www.foa.dk/forbund/temaer/j-o/ok18
Lene Hartmann, afdelingsformand FOA Randers