Nye ansigter i Medlemshuset - april 2019

Der er ansat 2 nye medarbejdere i det administrative team i Medlemshuset


Jeg hedder Tine, er 44 år og startet i FOA Randers den 1. december 2018. 

Du vil møde mig på telefonen, når du ringer ind til afdelingen eller i receptionen, hvis du kommer på besøg i Medlemshuset. Her vil jeg forsøge at gøre mit bedste til, at du som medlem oplever FOA Randers som et venligt, professionelt, hjælpsomt og rart sted at komme.

Udover den daglig kontakt med FOAs medlemmer vil jeg løse mange forskelligartede administrative opgaver for de forskellige sektorer i huset.

Jeg er uddannet markedsøkonom tilbage i 2002, og har gennem de sidste 17 år arbejdet med en bred vifte af opgaver inden for kundekontakt, administration, koordination, markedsføring og projektledelse i forskellige brancher.

Endvidere har jeg en intern lederuddannelse fra Salling Group, hvor jeg har arbejdet 4 år som kundeservicechef i Føtex. Her har mine primære ansvarsområder været butikkens kundeservice og det ledelsesmæssige ansvar for omkring 40 medarbejdere.

Jeg glæder mig til mange nye udfordringer som ansat i FOA Randers og ser frem til at hilse på alle jer, som kommer her i Medlemshuset. 

Gitte Rasmussen 

Som ny medarbejder i det administrative team, er det på sin plads at præsentere sig. Jeg hedder Gitte Rasmussen, er 48 år, gift med Kim og mor til Sofie på 17 år. Jeg kommer oprindeligt fra Nordjylland (som en del har bemærket), men min mands job førte os til Kronjylland i 2005, og vi bor nu i Assentoft.

I rygsækken har jeg en erhvervsfaglig grunduddannelse suppleret med en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration.

Ja og så er det også blevet til 23 år som studiesekretær på forskellige erhvervsskoler, blandt andet 9 år på Randers Social- og Sundhedsskole. I min fritid vil jeg gerne et smut i fitnesscenteret eller gå en tur og det har faktisk givet mig lyst til at prøve kræfter med hærvejsmarchen til sommer.

Jeg sætter stor pris på hyggeligt samvær med venner og kolleger.

Også har jeg været udstationeret 3 gange med min mands job og har boet en del år i USA og Sverige.