Nyt ansigt i Medlemshuset

Mit navn er Mariejo Christensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg er nyvalgt faglig sekretær og arbejdsmiljø ansvarlig i FOA Randers.

Et godt arbejdsmiljø kommer ikke af sig selv - det kræver meget af os alle - kolleger, ledelse, kommuner, regioner og FOA.

FOA Randers skal fortsat arbejde for, at I som medlemmer skal have et godt arbejdsmiljø, og vi skal sikre, at de udfordringer I må stå overfor, bliver løst.

Arbejdsmiljørepræsentanten er en vigtig brik på din arbejdsplads, og arbejdsmiljørepræsentanterne skal sikres de bedst mulige vilkår til at udføre deres hverv.

Jeg vil samtidig arbejde for et styrket samarbejdet mellem TR og AMR, så de sammen står stærkere på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljøet er kun en del af mit arbejdsområde. Som en del af politisk ledelse er jeg med i løsningen af de mange forskellige opgaver, der er i FOA Randers.

Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet. Lige nu er der meget nyt, og meget jeg skal sætte mig ind i, men jeg brænder for opgaven, og er sikker på, at jeg kan bidrage til, at vi sammen kan gøre forskellen.

 

Mariejo Christensen