Når du får ydelser fra a-kassen, er du selv forpligtet til at tjekke, om vi har de korrekte skatteoplysninger fra SKAT. A-kassen modtager oplysningerne elektronisk, når du anmoder om dagpenge eller efterløn.
Ved overgangen til det nye skatteår, får a-kassen automatisk overført de nye oplysninger for 2020. Der kan dog ske fejl, så vi kun får et bi-kort, hvor vi skulle have haft et hovedkort.
Du kan selv tjekke oplysningerne på din udbetalingsmeddelelse i ”MIN POST”
Hvis du ændrer din forskudsopgørelse, vil vi automatisk modtage rettelserne fra SKAT.
Du skal også være opmærksom på, at SKAT kan ændre fradraget i løbet af skatteåret, hvis det ser ud til at give en større regulering/efterbetaling af skat.
Hvis du selv har fået rettet din trækprocent, vil den også kunne blive rettet tilbage, hvis vi modtager nye skatteoplysninger fra SKAT.
Det er derfor en god ide, altid at tjekke dine skatteoplysninger på dine udbetalingsmeddelelser.
Hilsen A-kassen
|