Sektorbestyrelsen Social- og sundhedssektoren
Sektorbestyrelsen 2023 - fra venstre sektorformand Lotte Helbo Kristiansen, Heidi Glud Christensen, Jack Thorøe Nielsen, Signe Fris Svenningsen, Vibbe Vogel Hansen, Pernille Rothmann Taubee, Annemette Kop Søgaard, Joan Andersen, Tina Arent, Eva Kirkegaard Pedersen og Mette Mikkonen Andersen

Årsmøde Social- og sundhedssektoren 2023

Det faldende medlemstal er bekymrende og kan i sidste ende påvirke FOAs indflydelse og muligheden for at forhandle overenskomster – det var der bred enighed om på årsmødet.

Inden mødet gik i gang, bød Social og sundhedssektoren på dejlige aftensmad. Der var god appetit og en livlig snak hen over bordene. Det gav godt humør og alle blev klar til at deltage i sektorårsmødet. Der var 32 stemmeberettigede.

Sektorformand Lotte Kristiansen bød velkommen, og efter fællessang ”Når jeg ser et rødt flag smælde”, blev afdelingsnæstformand Nana Højlund valgt som dirigent.

Hun konstaterede, at alle regler i forhold til afholdelse af årsmødet var overholdt, og hun førte os derefter godt igennem årsmødet.

Lotte Kristiansen holdt sin første beretning som sektorformand.

Hun havde valgt at krydre den med div. grafer og filmklip.

Ifølge Lotte Kristiansen har det været et spændende og travlt år for formand, næstformand og faglig sekretær. Alle var nyvalgte på deres poster, og der er brugt tid og kræfter på at finde ind til de roller og arbejdsopgaver, der skal til for at sektoren fungerer bedst muligt.

Der ses stadig en nedgang i medlemstallet i FOA Randers. Denne tendens ses over hele landet, og det er bekymrende. FOA kan på sigt miste retten til at forhandle overenskomsten. Optag af elever er også faldende. Det kræver en styrket indsats fremadrettet.

Social og sundhedssektoren bl.a. har arbejdet med følgende temaer i det sidste år:

Flere medarbejder på fuld tid.

Faste teams i hjemmeplejen.

Aftaler for seniorer.

Endeligt ses der et stigende sygefravær blandt medlemmerne. Det er bekymrende og sektoren er særlig opmærksom på arbejdsmiljøet og ledelsen er på de forskellige arbejdspladser.

Som noget ny har sektoren tilbudt faglige undervisningsaftner for medlemmerne med teamet sygdom og medicin. Farmaceut Michelle er underviser. Det har været lærerigt, og der har været et godt fremmøde. Til efteråret er der igen mulighed for at deltage. Det er stadig muligt at tilmelde sig til de sidste 3 gange.

Efter beretningen var der mulighed for debat. Flere var på talerstolen og der var bred enighed om at det faldende medlemstal er stærk bekymrende

Beretningen blev derefter enstemmigt godkendt

 

Afslutningsvis takkede Birthe Andersen for et langt og godt samarbejdet.

Hun har igennem de sidste 30 år været referent både ved årsmøderne og sektorbestyrelsesmøderne.

 

Du kan se den nye sektorbestyrelse her