Faggruppelandsmøde Social- og sundssektoren 2023
2 spændende dage med fokus på fagene og mulighed for at drøfte udvikling og udfordringer med kolleger fra hele landet.
De 150 deltager blev budt velkommen af Tanja Nielsen, forbundets sektorformand i Social og Sundhedssektoren. Hun indledte med at præsentere sig selv, da dette var hendes første faggruppelandsmøde som Sektorformand. Hun præsenterede nogle af fremtidens visioner som, Udvikling af sektoren, rekruttering til faget, samarbejde og bedre brug af kompetencer generelt og ikke kun når der opstår personalemangel.
Tanja fortsatte med et oplæg omkring Mål og visioner i forbindelse med FOAs kongres som finder sted efteråret 2023. Der blev præsenteret 4 kongrestemaer: - Fremtidens Fællesskab- Fremtidens arbejdsliv- Fremtidens faglighed- Fremtidens velfærd. De fire temaer blev drøftet og der blev stillet spørgsmål, som f.eks. hvordan oplever du kvaliteten og muligheden for medindflydelse på fremtidens velfærdsarbejde. Der blev indsamlede svar fra den enkelte grupper, som går videre til sektoren og det videre arbejde frem mod kongressen.
Nedenfor kan du læse mere om, hvad der blev drøftet inden for de enkelte områder:
Social og psykiatri:
Fremtidsforsker Marianne Levinsen fortalte om generation XYZ. Temaet var det inkluderende arbejdsfællesskab. Trenden i dag er Individualisering, traditioner er under evig forandring i individ, familie og samfund. Samtidig har vi svært ved at være alene og har brug for at være del af et fællesskab. Der bliver eftersøgt fleksibilitet, et fleksibelt arbejdsliv afhængig af livsfaser og værdier.
Der ses sammenstød mellem værdier:
De ældre ser helhed, resultater, arbejdsplads og borgere i første række. De har to værdisæt et for arbejde og privatliv.
De yngres holdning er, alle skal behandles lige i verden uanset køn, seksualitet, religion, etnicitet, hudfarve, og handicap. De er hurtige til at mobilisere sig for eller imod en sag: det du gør - viser hvem du er! Gå forrest. Ser privat og arbejde som det samme.
Det fleksible arbejdsmarked er en nødvendighed for at kunne rekrutter unge til vores fag. On-Boarding, Welcome on board - de fleste unge finder i de første uger ud af om job og uddannelse er noget eller ej. De dropper ud, hvis de ikke føler, at det er noget for dem. De har brug for meget reel feedback og sparring. De har et stort behov for at lære arbejdsplads, kultur og kolleger at kende. Disse ting stiller nye krav til de ”ældre” der er på arbejdsmarkedet lige nu.
Socialpsykiatrien have oplæg om FOA`s ønske at forbedre karrieremuligheder, de arbejder med:
- At medlemmerne tænker og ser karriereveje som et aktivt og bruger dem.
- At skabe efter- og videreuddannelsestilbud.
- At efter og videreuddannelse planlægges på lige fod med ferie.
Behandlingspsykiatrien havde en spændende debat med Tanja Nielsen, omkring de 150 social psykiatriske sengepladser, der blev indført for 5 år siden. Det samlede indtryk var, at der var meget stor ulighed i tilgangen til disse pladser. En enig gruppe ønskede, at Tanja arbejdede videre med at udligne disse forskelle.
Social og sundhedsassistenterne i Behandlingspsykiatrien ønsker at sætte fokus på sektorovergange, at vi kan blive et naturlig valg til at arbejde i dette felt.
Maria-Louise Eskerod, Social og Sundhedsassistent Louise Sylvestersen, Social og Sundhedsassistent og Tina Arent, Social og Sundhedsassistent.
Plejecentre:
Vi arbejdede med psykologisk tryghed, moralsk stress og arbejdsfællesskaber.
Moralsk stress en tilstand, som medarbejdere oplever, når de ikke kan handle og udføre deres arbejde ud fra deres egne værdier og moralske fordringer. Det er resultatet af reformer, effektiviseringer, sparekataloger og politiske prioriteringer.
Vi arbejder med menneskelige relationer, til vores beboere, vores kolleger og de pårørende. Vi møder forventninger, vi ikke umiddelbart kan indfri på grund af rammer og vilkår, vi ikke har indflydelse på.
Det er her arbejdsfællesskaber har sin styrke. Det handler om identitet, kultur og følelsen af at høre til, familiefølelsen blandt kolleger, hvis jeg må være lidt klicheagtig.
Det er psykologisk tryghed, hvor man ikke er bange for at sige sin mening, ikke frygter at blive hængt ud og udskammet. Det er her man kan ventilere, lette trygget og tømme rygsækken med forvisning om tryghed, mens man gør det.
Spørgsmålet som jeg så står tilbage med ”Er moralsk Stress så et individuelt problem eller et kollektivt fænomen?”
”Hvordan sænker man forventningerne til sig selv så de matcher de rammer vi arbejder under?”. ”Hvordan accepterer du, at du ikke kan yde 100 % når vilkårene kun stiller 70% til rådighed!”
Det er i bund og grund det stress og moralsk stress handler om. At kunne begå sig i en hverdag, hvor du skal kunne acceptere, ikke at få lov til at gøre dit allerbedste.
Når der er arbejdsfællesskaber på arbejdspladsen og et godt kollegialt fællesskab, så trives og håndtere man bedre det arbejdspres, der kan opleves, det er først når de følelsesmæssige krav er uløselige, at problemerne opstår.
Jack Thorøe, Social og sundhedsassistent.
Hjemmeplejen:
Et stort tema i kommunerne i øjeblikket er etablering af små selvstyrende teams.
Ideen med de små selvstyrende teams er at sikre en sammenhæng mellem de daglige opgaver, således borgeren der modtager hjælp kan undgå mange forskellige personer i løbet af dagen/ugen.
Det opleves, at der er ved at komme en ny god kultur, hvor man tager ejerskab i den daglige planlægning, opgaverne fordeles til gavn for medarbejder og borger.
Vi kæmper dog stadig for, at der bliver tid på kørerlisterne til pauser, dokumentation, kørsel, kvalitet og det gode arbejdsmiljø.
Elevarbejdet fyldte stadig meget. Der er mange elever med sproglige og personlige udfordringer og nogle oplæringsvejleder har samtidig mange elever, som kræver ekstra ressourcer for arbejdspladsen.
Eleverne er vores fremtidige kolleger, og der er enighed om, at eleverne skal have den bedste praktik oplevelse. Det er vigtigt, at der er afsat den nødvendige tid til vejledning.
Det er samtidig vigtigt, at vejlederopgaven ikke er pålagt, men til gengæld ligger hos en, der brænder for denne arbejdsopgave. Der er behov for at gøre det mere legalt at dumpe eller forlænge elevernes praktikker ved behov. Der er et stort ønske om, at FOA støtter mere op om dette. Der er forskellige vilkår, på landsplan for vejlederne og eleverne.
Hjemmeplejen mangler fortsat faglærte medarbejder. Med den nye praksisnær udviklingsstilling, der kom til ved sidste overenskomstforhandling, er der håb for, at vores fag bliver mere attraktivt med flere karrieremuligheder for den enkel.
Signe Svenningsen, Social og Sundhedsassistent og Joan Andersen, Social og Sundhedsassistent.
Somatikken:
Vi delte erfaringer fra landets hospitaler på tværs. Der er meget stor forskel på, hvad vi må i forhold til hvor vi er ansat. Vi ønsker, at der gøres op med dette.
Amalie Dam Hansen fra FOA fag og politik havde oplæg om robusthedskommissionen der skal arbejde med at forslag til udvikling af vores fag og sikre, at vores faggruppe står stærkere fagligt. Samtidig håber på, at der kommer en national retningslinje for uddannelse og lige vilkår.
Heidi Glud Jensen, Social og Sundhedsassistent.