Dagplejer

Foto: Lene Esthave

Effektiviseringer i dagplejen

Det nytter at kæmpe

På Børne- og uddannelsesudvalgets møde d. 11. nov. 2015 anbefalede udvalget, at forældrebestyrelserne i dagtilbuddene tillægges kompetencen til at beslutte organiseringen af den fremtidige gæsteplejeordning i området.

Der understreges fra udvalget at der stadig vil være mulighed for gæstedagpleje.

Det er en væsentlig ændring i forhold til udgangspunktet i høringsmaterialet, hvor der stod at den nuværende form for gæstedagplejeordning nedlægges, og forældrebestyrelserne i dagtilbuddene tillægges kompetencen til at beslutte organiseringen af den fremtidige gæsteordning.

Det betyder at den nuværende form for gæstedagpleje godt kan fortsætte såfremt forældrebestyrelserne vælger dette.

Effektiviseringen på 2,5 mio. gør dog at der er færre midler til at drive gæstedagplejen for.
Det vil blive en udfordring for dagplejen, som bestyrelserne skal tage stilling til.


Det kan godt betale sig at kæmpe for vores arbejdspladser, og denne gang i samarbejde med forældrene, som støttede dagplejerne og samtidig kæmpede for deres frie valg.


Vi i Pædagogisk sektor er stolte over, at det tegner til, at vores arbejde har båret frugt.
Nu afventer vi spændt byrådets beslutning d. 2. december.


Tusind tak til alle dagplejerne, TR, FTR og forældrene for et fantastisk samarbejde.


Gitte Mikkelsen
Formand Pædagogisk sektor

FOA sammen gør vi forskellen