Løs vikar? Måske har du penge til gode

FOA Sønderborg medlem fik efterbetalt 21.000 kr.

Et FOA Sønderborg medlem har fået hjælp til at få indhentet en udbetaling fra arbejdsgiver på 21.000 kr. som godtgørelse for manglende dækning af G-dage.

G-dage – dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver.
Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver muligvis betale dine første ledighedsdage (G-dage)

Mange FOA medlemmer er ikke klar over, at en arbejdsgiver har pligt til at udbetale G-dage til en medarbejder, der arbejder som løs vikar.

”En medarbejder der arbejder 74 timer eller mere indenfor en 4 ugers periode, har ifølge reglerne krav på at få dækning for G-dage”.
Den samme arbejdsgiver kan max. komme til at skulle betale for 16 G-dage pr. kalender år.
Optælling af G-dage foretages i hvert tilfælde ved, at man regner 4 uger tilbage, for at se om der ligger 74 arbejdstimer.

Arbejder du på 3,4 timer eller under har en arbejdsgiver pligt til at betale 1 G-dag, hvis du arbejder mere end 3,4 timer er du kun berettiget til en ½ G-dag”. Se eksempel nedenfor:

Uge 1     30 timer
Uge 2     25 timer
Uge 3     23 timer
Uge 4     Mandag 5 timer = ½ G-dag = kr. 418 (G-dage fra mandag pga. 74 arb.timer)
             Tirsdag  7 timer = ½ G-dag = kr. 418
             Onsdag  3 timer = 1 G- dag = kr. 836
             Torsdag 4 timer = ½ G-dag = kr. 418
              Fredag  0 timer = 1 G-dag  = kr. 836

Hos et medlem, der har flere vikarjobs i forskellige institutioner ved samme arbejdsgiver, medtages alle timer i optællingen.

FOA Sønderborg opfordrer derfor alle medlemmer til, at være opmærksom på, at de har krav på G-dage fra arbejdsgiver, når de arbejder som er løs vikar – også selvom de ikke er ledige og modtager dagpenge.

Er du usikker på om du er omfattet af disse regler, eller har du generelle spørgsmål om G-dage eller andre A-kasse regler, er du meget velkommen til at kontakte faglig afdeling eller A-kassen.