En TR er guld værd… også for en elev!
Som elev skal du gøre dig bekendt med titlen tillidsrepræsentant, også kaldet en TR.
Det er en person, der er valgt af de ansatte på arbejdspladsen, og uddannet i FOA til at sørge for, at overenskomsten overholdes på arbejdspladsen.
Når du som elev er i praktik i din uddannelse, er du lige så sårbar som de øvrige ansatte, og ydermere må du ikke stilles ringere end dine kolleger i praktikken.
Derfor skal du gøre brug af en tillidsrepræsentant på lige fod med dine kolleger.
Værd at vide om en tillidsrepræsentant:
• Du må deltage ved et evt. valg af TR og har stemmeret
• En TR kan tjekke dine vagtplaner og tage hånd om evt. fejl
• En TR informerer om ferieregler, barsel, omsorgsdage, seniordage, mv.
• En TR hjælper dig hvis det brænder på
• Tal med din TR om dit praktikforløb
• Når du er faglig medlem i FOA, kan din TR tage din sag videre i FOA hvis nødvendigt
… og meget mere!
Hvis du endnu ikke kender din tillidsrepræsentant i praktikken, så efterspørg informationen på dit praktiksted.
Følg linket for at se hvad en tillidsrepræsentant er værd for dig
Er du i tvivl eller ønsker mere information herom, så kontakt venligst nedenstående.
Held og lykke i din uddannelse
Lya Gerlitz
Elevkoordinator/faglig sekretær
FOA Sønderborg
Direkte tlf: 46 97 34 01
E-mail: lakg@foa.dk