Tjek din e-boks!

Fagforeningen oplever for øjeblikket, at medlemmer får problemer med deres arbejdsgiver, fordi de ikke tjekker deres e-boks for post. Derfor; husk at indstille din e-boks til at give besked, når der er nye elektronisk post

Det er ikke alene breve fra det offentlige, der havner i din e-boks. Lønsedler og indkaldelse til eksempelvis tjenestelig samtaler sendes også ofte til din e-boks. Og da den elektroniske post, der sendes til e-boks lovgivningsmæssigt er sidestillet med papirbrevet i din postkasse, så er der ikke nogen undskyldning for, at man ikke har læst brevet.

Man skal især være opmærksom på, at ikke alle elektroniske breve fra ens arbejdsgiver er lønsedler, men at det lige så godt kan være et andet vigtigt elektronisk brev om eksempelvis tjenestelig samtale. Og udebliver man fra en tjenestelig samtale, så er det altså ingen undskyldning, at man ikke har tjekket sin e-boks.

Gå derfor ind på www.e-boks.dk og klik på ”Menu” i øverste højre hjørne og gå ned i ”Indstillinger” og videre til din ”Profil” og tilføj e-mail adresser og eventuel mobilnummer. Klik derefter på ”Besked om ny post” og sig ja til automatisk besked på e-mail og eventuelt også via sms.