• Læs op
• Udskriv

De fleste kender PTSD som den psykiske tilstand, der ofte rammer soldater, der har været i krig. En tilstand med blandt andet koncentrationsbesvær, problemer med at sove, udfordringer i omgangen med andre mennesker og flash backs, hvor man genoplever de voldsomme oplevelser.

Pernille Nørklit Nielsen er diagnosticeret med PTSD. Ikke fordi, hun er en soldat, der har været i krig, men fordi hun er en social- og sundhedsassistent, der i mange år har arbejdet i psykiatrien.

Tommelfinger bidt af

Pernille blev social- og sundhedsassistent, fordi hun drømte om at arbejde med dem, der har det allersværest psykisk.

Drømmen gik i opfyldelse, og i mange år elskede hun sit arbejde, som blev en stor del af hendes identitet.

Men i 2012 gik det galt. En patient overfaldt Pernille, bed omtrent hendes tommelfinger af og slog flere af hendes tænder ud.

Pernille blev tilkendt en mindre erstatning for svie og smerte, men som hun siger ”det dækkede jo dårligt nok medicin og plaster og da slet ikke mine tandlægeregninger”.

Selvom det var første gang, det fik så fatale følger, var det ikke første gang, Pernille blev overfaldet. Slag og spark kan være hverdagskost i psykiatrien, og Pernille har taget sin del gennem årene.

Tidligere havde hun rejst sig og rystet oplevelsen af sig. Men hvis man kan bruge ordet dråbe om et så voldsomt overfald, blev dette dråben, der fik bægeret til at flyde over for Pernille, der fik det tiltagende dårligt og ofte måtte sygemelde sig.

”Til sidst blev jeg sagt op med en fritstilling på et halvt år. Men jeg ville jo gerne arbejde, så allerede efter tre måneder begyndte jeg i et nyt job, igen i psykiatrien”, fortæller hun.

Det gik dog ikke, så efter tre måneder dér, måtte Pernille igen stoppe. Det gentog sig et par gange i nye job, som hun også måtte opgive.

I 2015 fik hun så det job, hun stadig har i dag, på en psykiatrisk akutmodtagelse, men som hun kun nåede at fungere i et år, indtil hun igen blev overfaldet og måtte sygemeldes igen.

Vigtigt budskab

Den dag, interviewet med FOA SOSU finder sted, er en af Pernilles gode dage. Andre dage kan hun have svært ved at gennemføre en samtale og må ofte melde fra til sociale begivenheder, fordi indtrykkene bliver for mange.

Selvom hun undervejs i interviewet indimellem taber tråden, er hun fuldt koncentreret om at få afleveret sit budskab: At hun ikke aner, hvad hun skulle have stillet op i de sidste seks år, hvis ikke hendes fagforening havde været der for hende.

Men fagforeningen sørgede for, at forbundet satte en advokat på sagen, så Pernille nu har fået erstatning for sin ødelagte tommelfinger, sin smadrede psyke og sit tab af erhvervsevne.

Erstatningen dækker dog ikke i tilstrækkelig grad Pernilles tabte arbejdsfortjeneste, så FOAs advokat har på hendes vegne rejst yderligere krav, og sagen kører endnu.

Spillede rask

I de seks år Pernilles arbejdsskadesag indtil videre har kørt i systemet, har hun også måttet kæmpe med sin egen erkendelse af, at hun er alvorligt syg.

”Det er svært at acceptere, at man er syg i hovedet. Der var på et tidspunkt en læge, der sagde, at jeg var syg, men at jeg spillede rask. Og det er nok rigtig nok. Jeg er typen, der altid har tænkt, hvis en kollega var sygemeldt med stress, at hun da bare kunne tage sig sammen. Hvis jeg en dag bliver rask nok, skriver jeg en bog, der skal hedde ”Undskyld”, til alle dem, jeg ikke har troet på”.

Om Pernille bliver rask nok til igen at arbejde, er der ingen, der ved, men nu tror hun på det, dog ikke på fuld tid. Men uden fagforeningen, ville hun været røget helt ud over kanten, erklærer hun.

”Det har været utroligt belastende, at sagen har taget så lang tid. Den lange sagsbehandling i Arbejdsskadestyrelsen har forværret min PTSD. Hvis Karin (fagforeningens sagsbehandler, red.) ikke havde været der, havde jeg givet op. Hun fik min fuldmagt og har skrevet alt for mig undervejs i sagen, og hun var også med mig i retten, da jeg blev overfaldet sidste gang”, fortæller Pernille, der lige til det sidste har været overrasket over omfanget af den hjælp, hun har fået for sit fagforeningskontingent.

”Jeg troede faktisk kun, at fagforeningen tog sig af noget med løn og ferier”.