• Læs op
• Udskriv

Jeg er aldrig sprunget ud som det ene eller andet og betegner ikke mig selv som lesbisk. Jeg elsker bare folk for, hvem de er.

Jeg har aldrig mødt fordomme fra borgere. Men jeg er blevet tiltalt med ”sådan en ung mand som dig” og omtalt som ”ham der Mette”. Så husker jeg borgerne på, at jeg er en kvinde, og så siger de ”nå ja”, men glemmer det igen. De gamle går ikke så højt op i det, men synes bare, at jeg er et dejligt menneske.

Min seksualitet har aldrig givet mig negative reaktioner. Når jeg fortæller dét, siger folk, at så har jeg været heldig, men jeg tror mere, det handler om, at jeg aldrig har gjort det til et problem. Det er det heller ikke i forhold til kollegerne, uanset hvilken kultur de kommer fra. Jeg bliver også klippet hos araberne og køber alle mine grøntsager på Nørrebro.

Måske er grunden til, at jeg aldrig er blevet chikaneret, at jeg aldrig har forsøgt at skjule, hvem jeg er. Med mig får du, hvad du ser.

Egentlig synes jeg lidt, at det er noget pjat, at fagforeningen vil have fokus på mangfoldighed, og at jeg skal interviewes til det her. Hvorfor snakker vi ikke om det, vi er fælles om, i stedet for? Jo mere fokus, der er på forskellighederne, jo mere kommer de til at fylde.

Her på stedet er vi så forskellige, at du tror, det er løgn. Vi er unge, gamle, mørke og lyse, men vi er her for det samme: Fordi vi gerne vil give noget omsorg.

Selvfølgelig skal vi interessere os for hinanden, så vi kan lære hinanden at kende og være der for hinanden, når der er brug for det. Men vi er her først og fremmest for at gå på arbejde. Hvis det er det, man lægger vægt på, kan man godt smøre en skinkemad, selvom man er muslim, eller vaske borgere uanset køn og seksualitet.

Jeg blev tiltrukket af faget af samme grund som de fleste af mine kolleger: Fordi jeg har et kæmpe omsorgs-gen. Jeg elsker det, og et fag bliver altså meget mere spændende, hvis det er noget, du gider.

Jeg startede som husmorafløser og er undervejs blevet en lille læge - helt uden at have været på kursus. Jeg elsker mit fag. Jeg er aldrig vågnet og har tænkt, at jeg ikke gad tage på arbejde, og når jeg går ud ad døren, og borgeren sidder ren og spiser morgenmad, så er jeg lykkelig.

Det er livskvalitet, og det har ikke så meget at gøre med, om man er gul, grøn eller blå.

Læs mere om "Fagforening i farver"