Foto: Mark Knudsen/Monsun

I faste rammer på Sct. Hans

Michelle Elgaard er lige startet i praktik på retspsykiatrisk afdeling. Her har praktikvejleder Finn Johnsøn stor fokus på forventningssamtalen og afdelingens ansvar for, at elever holder ved.

”Er der nogle specielle hensyn, jeg skal tage i praktikken?” ”Ved du, hvordan du lærer bedst?” ”Hvordan vil du gerne have feedback?”

49-årige Michelle Elgaard får mange spørgsmål fra sin praktikvejleder under forventningssamtalen på fjerdedagen på praktikstedet, den lukkede, retspsykiatriske afdeling R9 på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Her skal hun være i sin anden praktik under uddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Hendes vejleder, social- og sundhedsassistent og praktikvejleder igennem 20 år Finn Johnsøn, har arbejdet ihærdigt på at gøre forventningssamtalen endnu bedre. Det er sket i samarbejde med fire andre praktikvejledere på Sct. Hans og som et led i den nye praktikvejlederuddannelse med overbygning på social- og sundhedsskolen SOPU.

For selvom de har arbejdet med forventningssamtalen i mange år, varierede udbyttet, og praktikvejlederne havde et ønske om i endnu højere grad at komme hele vejen rundt og derved kunne tage bedre hånd om den enkelte elev.  

Et kæmpe ansvar

Under samtalen kommer Michelle Elgaard og Finn Johnsøn vidt omkring. Fra Michelle Elgaards hørehandicap, hendes erfaringer som social- og sundhedshjælper, til afdelingens mange sikkerhedsregler, tværfaglige samarbejde, læringsaftale, mål og refleksionsskema. Men også udfordringer med at være 49 år og give sig selv plads til at være elev. Og om at bruge sin praktikvejleder.

”Det er ikke bare eleven, der skal bestå. Alle på praktikstedet har et fælles ansvar for, at eleven kommer igennem. At der er den nødvendige tid, hjælp og støtte til lige præcis det, den enkelte elev har brug for”, mener Finn Johnsøn. 

Den nødvendige tid

På R9 er praktikken i meget faste rammer med stort fokus på mesterlære, og eleverne indgår ikke i normeringen.

Der er fælles introforløb sammen med de øvrige social- og sundhedsassistentelever på Sct. Hans. Den første måned er eleven sammen med praktikvejlederen, og først derefter kommer eleven mere ud på egen hånd og bliver kontaktperson for en patient.

Hver dag har elev og praktikvejleder en kort samtale, inden arbejdsdagen slutter, og derudover har eleven mulighed for en halv times daglig refleksion.

Hver uge sætter praktikvejleder og elev sig sammen i en time. Alene. Med fokus på refleksion, progression, mål og opgaver.

I løbet af elevernes praktik afholder hospitalets to kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige seks temadage, hvor skole og praktik kobles med teori og refleksion.

”Hvis jeg skal fastholdes i min praktik, har jeg brug for udfordringer, for at lære nyt. Brug for at omsætte teori til praksis, og så har jeg brug for, at praktikstedet har tid til deres elever”, siger Michelle Elgaard, der forventer en helt anden praktik på Sct. Hans end den første praktik, der fandt sted på et kommunalt plejehjem.

”Der indgik vi i normeringen, og der var stort set ingen tid til os elever. Ingen opgaver, ingen læringsaftaler. Ingenting. Der var selv jeg ved at hoppe fra”.  

 

Læs også: "Praktikvejledere - en nøgle til fastholdelse" 

Læs også: "Tid, tillid og tryghed"