• Læs op
• Udskriv

Jeg blev tillidsrepræsentant (TR) og fællestillidsrepræsentant (FTR) samme dag i marts 2016. Jeg var suppleant for tillidsrepræsentanten, men hun havde haft svært ved at få lov til at bruge mig af ledelsen, så jeg havde ingen erfaring. Det var min forgængers idé, at det skulle være mig, der tog over som FTR. Der var ingen af de andre tillidsrepræsentanter, der ønskede posten.

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, og den første og største udfordring har været tiden. Den tidligere FTR var frikøbt på fuld tid, men kommunen ville kun give mig sammenlagt 6 timer pr. uge til mit arbejde som lokal TR i hjemmeplejen og FTR.

Det var slet ikke nok. Jeg fik stress og måtte til lægen, som på det kraftige beordrede mig til at slappe af og finde en løsning som kunne fungere, ellers ville han sygemelde mig. Så kom FOA på banen og fik forhandlet 20 timers frikøb til mig. Den faglige sekretær sagde, at det heller ikke var nok, men jeg var ikke klar til at slippe mit arbejde i plejen helt. Det er jeg nu, for jeg kan se, at det ikke kan blive ved med at gå - hverken over for mig selv, kollegerne eller borgerne - når jeg hele tiden skal melde fra for at passe mine tillidshverv.

Jeg trives i rollen som FTR og er lige blevet genvalgt. Jeg har blandt andet brugt min tid i forbindelse med en ny struktur og et nyt ledelsesgrundlag i kommunen. Det har medfødt en del forandringer, som jeg er blevet involveret i, og jeg synes, at der bliver lyttet til mig. Ledelsen har fundet ud af at jeg løfter ting andre steder hen, hvis jeg ikke mener, vi kan nå til enighed.  For det meste er der en gensidig respekt i forhold til ledelsen, og det gør mit arbejde som FTR og TR nemmere. 

Jeg kan også mærke, at det giver en tryghed hos kollegerne, at jeg har været inddraget, når der sker ændringer. Når ledelsen kan sige, at de har talt med mig, ryger skuldrene lidt ned hos folk, og de tænker ”pyha, FOA er med inde over”. Jeg kan være med til at slukke de små brande, inden de udvikler sig til noget større.

Det har været spændende at få indblik i lønforhandlingerne. Kommunen lagde i år ud med, at der ikke var nogen penge, men det lykkedes alligevel at få halet noget hjem til flere kolleger, hvilket jo er dejligt, når udgangspunktet var ingenting. Og nu ved jeg, hvad det er, der bliver lagt vægt på, så jeg i processen op til næste gang kan gå ledelsen på klingen og spørge ind til, hvordan de vil løfte folk kompetencemæssigt, så lønnen kan komme med.

Selvfølgelig kan det også være øretævernes holdeplads, og indimellem er der nogen, der synes, at jeg går ledelsens ærinde. Men mit overordnede indtryk er, at kollegerne ved, at jeg handler på tingene og går i dybden. Jeg lader mig ikke bare spise af med et ”sådan er det bare” fra ledelsen, for jeg skal ud og forklare kollegerne hvorfor.

--------

Fakta om FTR