Over 9 millioner kroner mere i løn
Stædighed betaler sig, og arbejdsgiverne har måttet til lommerne, selvom de påstod, de var tomme.
Af: Anne Guldager
”Der er ingen penge”. Sådan lyder det ofte, når tillidsrepræsentanterne går til deres lokale ledere i kommunerne og beder om den årlige forhandling af lokal løn på vegne af deres kolleger.
Ofte viser det sig dog, at det er der alligevel, når fagforeningen - oftest i skikkelse af en tillidsvalgt - bider sig fast i bordet og ikke bare accepterer et nej, og i flere kommuner har fagforeningens repræsentanter forladt forhandlingsbordet med dobbelt så meget, som arbejdsgiveren spillede ud med.
I 12 ud af fagforeningens 18 kommuner har den stædige indsats betydet, at lokallønsprocenten er gået i vejret, og i alt er der i beretningsperioden forhandlet 9,3 millioner kroner ekstra til fagforeningens medlemmer.
Sagde nej
Bare ét af mange eksempler er Gladsaxe, hvor arbejdsgiverne spillede ud med at ville give sammenlagt 30 løntrin, bestående af såkaldte tilbageløbsmidler.
Tilbageløbsmidler er de penge, der ”bliver tilovers”, eksempelvis hvis en sosu-medarbejder med en høj løn holder op og erstattes af en sosu-medarbejder med en lavere løn, eller hvis en funktion bortfalder. Pengene var altså sosu-gruppernes ”egne” og rykkede derved ikke ved, at andre faggrupper i Gladsaxe havde en væsentligt højere andel af lokallønnen.
Tillidsrepræsentanterne sagde derfor nej til arbejdsgiverens udspil og krævede i stedet sammenlagt 140 løntrin til medlemmerne.
”Vi vidste godt, at vi ikke kunne få det hele på én gang, så vi havde aftalt, at vi ville erklære os tilfredse med 70 trin. Ledelsen kom tilbage med 60, vi sagde nej igen og endte så med 74”, fortæller fællestillidsrepræsentant Gitte Fromholt.
Uenighedens vej
I de tilfælde, hvor det ikke lykkes tillidsrepræsentanten og lederen at blive enige, ryger forhandlingerne et niveau op, og en repræsentant for fagforeningen forhandler videre over for en repræsentant fra kommunen eller regionen.
Kommer fagforeningen heller ikke igennem over for personaleafdelingen, kan en uenighed om lokal løn i sidste instans havne som en sag mellem Forbundet FOA og kommunernes organisation KL.
I det seneste år er 27 forhandlinger af uenighed om lokal løn til enkelte medlemmer rykket fra det lokale niveau og op i fagforeningen, og det samme er yderligere 10 tilfælde, hvor uenigheden vedrører forhandling af lokal løn til grupper af medlemmer.