Tålmodigheden er opbrugt
Arbejdsgiverne sidder med armene over kors, lyder det fra flere københavnske fagforeninger, der derfor indkalder til demonstration torsdag den 22. februar for at få sat skub i overenskomstforhandlingerne.
Forhandlingerne af nye offentlige overenskomster har ligget stille.
I øjeblikket forhandles der igen, men det går for langsomt, mener flere københavnske fagforeninger, herunder FOA Social- og Sundhedsafdelingen, der derfor kalder til demonstration foran det kommunale hovedkvarter i KL, Weidekampsgade 10, på torsdag den 22. februar kl. 17.
Mød op og vær med til at lægge tryk på arbejdsgiverne og vise, at organisationerne står sammen.