• Læs op
• Udskriv

”Offentligt ansatte skal kunne leve samme slags liv som alle mulige andre”.

Social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens psykiatri Lisbeth Glaven er utrættelig. Igen og igen har hun i flere år gentaget sit budskab om, at offentligt ansatte er særligt udsatte for chikane, og at det ikke kan nytte noget, at et hensyn til offentlighed skygger for hensynet til medarbejderes sikkerhed.

”Det her handler ikke kun om os i psykiatrien, men om alle, der er tvunget til at optræde med fulde navn i sagsakter, journaler og så videre, og som blandt andet via sociale medier kan risikere at blive opsøgt af patienter og borgere, der ikke er tilfredse med vores arbejde”, mener hun.

Fulde navn

Siden 2013 har det været muligt for medarbejdere i Region Hovedstadens psykiatri at fravælge efternavn på uniformens navneskilt.

Men når der dokumenteres, sker det med anvendelse af fulde navn, der efterfølgende er synligt for patienterne, og Lisbeth Glaven har derfor gjort sig til talsmand for, at der kan ske en anonymisering af medarbejderen.

”Alle dem, der hedder Jensen, Nielsen og Petersen kan sagtens synes, at det går jo nok. Men for den kollega med et meget specielt navn, der kontaktede mig for over fem år siden, fordi en patient havde opsøgt hende på nettet, går det ikke bare. Hun er enlig mor og arbejder på en psykiatrisk skadestue og har nu i årevis levet i utryghed på grund af sit arbejde. Det er ikke i orden”.

Medarbejdernes bekymringer er blevet hørt, og spørgsmålet blev på initiativ af Enhedslisten i januar drøftet i regionsrådets forretningsudvalg. Men skal reglerne laves om, så medarbejderne ikke optræder med fulde navn i journalen, vil det kræve en ændring af reglerne om journalføring.

Disse regler er i øjeblikket genstand for en gennemgang i en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet. I den proces medvirker blandt andre FOA, der på kongressen i i 2016 på baggrund af et forslag fra FOA SOSU blev pålagt at arbejde for en bedre adgang til beskyttelse medarbejdernes navne.

Spørgsmålet blev senest behandlet i FOAs hovedbestyrelse i februar 2019, hvorfra konklusionen lyder, at ”der arbejdes videre for at få gennemført lovændringer”.

”Død over psykiatrien”

Et meget synligt eksempel på den chikane, Lisbeth Glavens kolleger i psykiatrien er udsat for, er facebookgruppen ”Død over psykiatrien”, hvor medarbejdere har oplevet at blive hængt ud ved navn.

Selv har Lisbeth Glaven fravalgt at have profiler på sociale medier, og hun savner det ikke, men det er ikke den måde, problemet med digital chikane skal løses på, mener hun.

”Som offentligt ansat skal man kunne leve lige som alle andre mennesker. Jeg vil ikke bede mine kolleger slette deres profiler på sociale medier og heller ikke om at gå til kommunen og få adressebeskyttelse. Når man lever med adressebeskyttelse, er det bøvlet bare at oprette en konto i banken, og mange vil føle, at det går ud over deres sociale liv, hvis de ikke kan være på Facebook”.

”Det, der skal gøres noget ved, er det med fulde navn, når vi dokumenterer. Offentligt ansatte er porten ind til velfærdsdanmark. Det er os, der kommer til at stå som dem, der ikke lever op til de løfter, politikerne giver. Derfor må det også være op til politikerne - og ikke os selv – at beskytte os, så godt de kan”, mener hun.

Adressebeskyttelse

Du kan ansøge om adressebeskyttelse på borger.dk, så en eksempelvis en patient ikke kan bruge informationerne om dit navn fra patientjournalen til også at få oplyst din adresse. Beskyttelsen bortfalder normalt efter 1 år, hvorefter man skal søge igen.

Sociale medier

På sociale medier som eksempelvis Facebook, kan du selv vælge, hvor privat du vil være, og hvor mange der skal kunne se dine opslag. Indstil din profil, så private oplysninger som e-mail, telefonnummer, fødselsdato og venneliste ikke er synlig for alle, men kun for venner, og sørg for, at andre ikke kan tagge dig i billeder uden din godkendelse.