• Læs op
• Udskriv

Der står ikke noget navn på døren, og vidste man ikke bedre, ville man ikke ane, at her er mennesker uden for almindelig arbejdstid.

Taastrup Krisecenter gemmer sig i en anonym kontorbygning og skilter ikke med sin tilstedeværelse i bybilledet, men det er sjældent, at en plads står ledig mere en enkelt dag.

I øjeblikket er her plads til syv kvinder med børn, men centeret, der har et år på bagen, har vokseværk. Når de sidste godkendelser er på plads, vil her være plads til ti kvinder på vej ud af forhold præget af enten fysisk eller psykisk vold.

Tværfagligheden er en styrke

Selvom man skal være selvhjulpen for at opholde sig på Taastrup Krisecenter, og kvinderne selv står for indkøb, madlavning og rengøring, er centeret også en arbejdsplads. Eksempelvis for Linda Schumacher og Susie Haneman, der begge har en baggrund som social- og sundhedsassistenter.

De er en del af et tværfagligt fællesskab, der desuden rummer blandt andre socialrådgiver, socialpædagog og ergoterapeut og med den tidligere ambulanceredder Peter Juul i spidsen.

Centeret, der åbnede for et år siden, er privat, ejet af Peter Juul, der er direktør, med Linda Schumacher som daglig leder og Sussi Haneman som medarbejder og kommende souschef.

Med titlerne følger en række administrative opgaver, men den vigtigste opgave er med Linda Schumachers ord den, der foregår på gulvet og handler om at hjælpe kvinderne til at få skabt og fastholde en struktureret hverdag uden vold og social kontrol.

Både Sussi Haneman og Linda Schumacher har et langt CV med efteruddannelse og ledererfaring i bagagen, og de er ikke blevet ansat på Taastrup Krisecenter i kraft af deres sosu-baggrund, men tværfagligheden i medarbejdergruppen er en stor styrke, mener de begge.

”Jeg har ikke som sådan nogen sundhedsfaglige opgaver, men det giver en god dynamik, at det sundhedsfaglige også er en del af teamet. Vi vil helst ikke have noget med kvindernes medicin at gøre, men hvis der er problemer med sproget, kan jeg som sundhedsfaglig lettere tage dialogen med egen læge eller uddybe for kvinden, hvad en undersøgelse går ud på”, forklarer Sussi Haneman.

Sårbarhed og styrke

”Uanset faglig baggrund er man nødt til at have en teoretisk platform at stå på, så vi har alle en eller anden form for efteruddannelse inden for det pædagogiske felt”, siger Linda Schumacher.

”Vores fornemmeste opgave er at få brudt volden og at hjælpe kvinderne med at genvinde deres selvstændighed i livet i form af relationer, bolig, uddannelse, beskæftigelse og netværk i det hele taget. Når de ringer på døren her, aner de hverken hat eller briller. De er utroligt sårbare og ofte også skamfulde, men vi skal holde dem fast i, at alene det, at de har truffet en beslutning om at opsøge os, er utrolig stærkt. Det er den ressource, vi skal være i stand til at bygge videre på”.

Vold og krisecentre

Kvinder, som er udsat for vold, har ret til ophold på et krisecenter ifølge Serviceloven.

Kvinderne på landets krisecentre har været udsat for en eller flere typer af vold: Fysisk vold (83 %) psykisk vold (99 %), materielle ødelæggelser (52 %), økonomisk kontrol (53 %) eller seksuelle overgreb (31 %).

Hvert år er ca. 33.000 kvinder udsat for fysisk partnervold. Heraf har 1800 kvinder og et tilsvarende antal børn ophold på et krisecenter. Der er p.t. 52 kvindekrisecentre i Danmark. Den gennemsnitlige belægningsprocent er 93.

Kilde: Socialstyrelsen

Overenskomst

Fagforeningen besøgte Taastrup Krisecenter i marts 2019 i anledning af, at centeret havde indgået overenskomst med FOA.