Alt for få borgere kender til muligheden for at søgeseniorførtidspension, der derfor langt fra er brugt i det forventede omfang. Susanne Happel er en af de få, der har søgt, og med fagforeningens hjælp lykkedes det også at få kommunen til at sige ja.

Kommune kendte ikke reglerne

Med fagforeningens hjælp fik Susanne Happel seniorførtidspension, selvom hendes kommune i første omgang afviste, at det kunne komme på tale.

Siden seniorførtidspension blev indført i 2014, er den kun blevet brugt rundt regnet 1500 gange, og i enkelte kommuner kan det tælles på én finger, hvor mange der har fået bevilget en seniorførtidspension.

Susanne Happel, 63 år, er en af de få.

I februar 2019 fik hun besked fra sin kommune om, at hun var blevet bevilget en seniorførtidspension. Men blot få måneder forinden havde samme kommune meddelt hende, at det kunne hun godt glemme.

Hvad der fik kommunen til at vende på en tallerken, forstår Susanne Happel stadig ikke. Men det hjalp i hvert fald, da fagforeningen kom ind i billedet og fik forklaret kommunen, hvordan reglerne hænger sammen.

Forhistorien

I mange år gjorde Susanne Happel, hvad hun kunne for at holde fast i sit arbejde som social-   og sundhedsassistent på et plejecenter, selvom tarmsygdommen Morbus Chrohn og en deraf følgende stomi jog hende op 4-5 gange hver eneste nat.

”Jeg har fået afbrudt min nattesøvn, siden jeg blev syg med Chrohns som 18-årig. Det vænner man sig til”, fortæller hun. ”Men man vænner sig ikke til smerterne i den skadede hud omkring stomien. Nogle gange kan jeg simpelthen ikke være nogen steder på grund af smerter”.

Trods smerter og en amputeret nattesøvn passede Susanne Happel dog sit arbejde som aftenvagt, men trætheden blev mere og mere overvældende, og da også diagnosen svær KOL stødte til, blev det for meget.

”Jeg havde allerede i 2015 fået en aftale om, at jeg kunne betale mig til mere fritid, så jeg arbejdede 3 dage i den ene uge og 2 i den anden i stedet for mit faste rul på 5-2. Men det krævede, at der var tilstrækkeligt med fast personale, for at det kunne lade sig gøre, og på grund af sygdom og udskiftning blev det sværere og sværere det sidste halve år. Jeg kunne aldrig regne med fri, men måtte selv bede om det fra gang til gang”.

Til sidst kunne Susanne Happel ikke holde til det længere, og i efteråret 2018 måtte hun sygemeldes.

Reglerne

Seniorførtidspension er sat i verden for at syge eller nedslidte med højst 5 år til folkepensionsalderen kan få en hurtigere adgang til førtidspension i stedet for at skulle igennem et langt afklaringsforløb med jobprøvning og udvikling af nye kompetencer.

Susanne Happel havde sin læges ord for, at det kun gik én vej med hendes helbred, og Susanne Happel og lægen var derfor enige om, at hun med 4 år til folkepensionen måtte være i målgruppen for en seniorførtidspension.

Det mente den kommunale sagsbehandler dog umiddelbart ikke.

”Hun sagde, at kommunen jo ikke kendte mig i forvejen. Hvis jeg havde været sygemeldt i tide og utide, ville de have haft noget på mig, men det skal vel ikke komme mig til last, at jeg har forsøgt at klare mig selv så længe som muligt”, mener Susanne Happel.

”Sagsbehandleren foreslog, at jeg rev min ansøgning om førtidspension i stykker, ’for du får den jo ikke alligevel’, som hun sagde”.

Ansøgningen blev dog sendt, men svaret fra kommunen var, at Susanne Happels arbejdsevne ikke var afklaret, og hun blev henvist til et forløb med virksomhedspraktik.

Fagforeningen

Susanne Happel kontaktede så FOA Social- og Sundhedsafdelingen, der bakkede hende op i, at der var noget, kommunen havde fået galt i halsen.

Fagforeningens socialrådgiver rettede henvendelse til kommunen og påpegede flere fejl i sagsbehandlingen - ikke mindst at kommunen tilsyneladende helt havde misforstået reglerne.

Der kan nemlig ikke gives afslag på seniorførtidspension med den begrundelse, at arbejdsevnen ikke er afklaret. I afgørelsen skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, man vil kunne varetage, uden at der gøres noget for at udvikle arbejdsevnen.

Fagforeningen mente derfor ikke, at kommunen havde grundlag for at sende Susanne Happel i praktik og insisterede på, at kommunen revurderede deres indstilling.

Det hjalp. Susanne Happel fik kort efter besked om, at hun nu alligevel var indstillet til en seniorførtidspension.

”Jeg ved ikke, hvad der fik dem til at ændre mening, men fagforeningens socialrådgiver var jo god til at finde nogle tidligere afgørelser frem, så måske var det derfor. Jeg troede faktisk, at den sagsbehandler, jeg havde i kommunen, arbejdede for mig, og det er da trist at tænke på, at systemet er indrettet sådan, at det gør en kæmpe forskel, at en fagforening kommer på banen. Jeg vil i hvert fald anbefale andre i en lignende situation at inddrage fagforeningen fra starten”.


 

Seniorførtidspension

Seniorførtidspension er en hurtigere adgang til førtidspension for syge eller nedslidte med højst fem år til folkepensionsalderen.

Kravet om en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne er det samme som ved førtidspension, men ansøgningen skal behandles hurtigere, og ansøgerens arbejdsevne skal ikke søges udviklet, men alene vurderes ud fra eksisterende kompetencer.

 


Læs også: Den hemmelige ordning