Puslespil om nattevagter
Det er blevet mødt med både ris og ros, at stillinger som nattevagt under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune fremover slås op med kortere rul.
Af: Anne Guldager
Der bliver ikke længere slået stillinger som nattevagt i et 7/7-rul op under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i Københavns Kommune, og nyansatte nattevagter vil ikke skulle arbejde mere end højst fire nætter i træk, mens eksisterende nattevagter kan fortsætte i deres gamle rul.
Beslutningen er truffet på baggrund af en voksende mængde forskning, der dokumenterer, at de lange rul indebærer en lang række alvorlige risici for helbredet på grund af den forstyrrede døgnrytme.
Samtidig med indførelsen af de kortere rul har kommunen indskærpet over for lederne, at nattevagter kun skal have fokus på beboere og borgere, og at der ikke skal udføres andre opgaver som for eksempel borddækning, tøjvask og medicindosering om natten. Desuden skal der være en hvilestol til rådighed for nattevagten.
Baggrunden er, at jo mere en nattevagt får mulighed for at slappe af i løbet af vagten, jo mindre forstyrres døgnrytmen.
Ris og ros
Umiddelbart var der ikke meget ros, da de københavnske nattevagter på et møde i juni fik præsenteret den nye politik. Flere mente, at det ville stavnsbinde dem til deres nuværende job, når de ikke fremover ville kunne få et andet job som nattevagter med et 7/7-rul, og endnu var flere var bekymrede for vagtplanlægningen.
Men initiativet fortjener ubetinget ros, mener social- og sundhedsassistent Jørgen Ruge.
”Jeg har selv kæmpet for, at vi ikke skulle udføre alle de opgaver om natten, men det er der ikke kommet noget som helst ud af – tværtimod. Så det er rigtig godt, at der nu er truffet en politisk beslutning”.
Jørgen Ruge har arbejdet som nattevagt i sammenlagt 20 år, men skiftede den 1. august til et job som aftenvagt, blandt andet fordi nattevagterne er begyndt at påvirke hans helbred.
”Jeg har fået diabetes, og det er sværere at regulere blodsukkeret, når jeg har nattevagt. Kroppen stresser, når den ikke får nok søvn, og så stiger blodsukkeret”.
Jørgen Ruge kommer derfor ikke til at skulle tage stilling til, om han vil skifte til det nye rul, men vurderer, at han ville have taget imod tilbuddet, hvis det havde været aktuelt.
”De unge kan sagtens holde til at arbejde syv nætter i træk, men når man kommer lidt op i årene, er især de sidste tre nætter svære at komme igennem”, siger Jørgen Ruge, der fornemmer, at initiativet generelt er blevet positivt modtaget.
”Jeg har i hvert fald hørt flere sige, at de gerne vil prøve det nye rul af, selvom der selvfølgelig også er nogle, der siger, at det ville de aldrig drømme om. Det negative fyldte meget på informationsmødet, men det handlede mest om bekymringer for, hvordan man skulle få vagtplanerne til at gå op. Det, tænker jeg, må være nogle andres problem”.
Rod i vagtplanerne
Eksisterende nattevagter kan blive i deres gamle rul eller prøve det nye rul af i 4-5 måneder og vende tilbage til det gamle rul, hvis de ikke trives med det nye.
Det kan derfor blive lidt af et puslespil at få vagtplanerne til at gå op, hvis der på samme afdeling er nattevagter i to forskellige rul.
”Så mangler der jo pludselig nogle dage”, forklarer fællestillidsrepræsentant i SUF København Susan McAlden.
Indtil videre er problemet kun opstået i et enkelt plejecenter, der har søgt at løse udfordringen ved at sende dagvagter i nattevagter, men det giver nye problemer, mener Susan McAlden.
”Ledelsen spillede ud med en ide om, at dagvagten skulle møde kl. 7-12 og så gå hjem og sove og komme igen kl. 23, men der sagde vi kategorisk nej. Det er en delt vagt, så det kommer ikke til at ske. Vi vil i det hele taget holde øje med, hvad det her får af betydning for dagvagternes arbejdsmiljø, og vi vil kræve, at der laves særlig APV, hvis dagvagter sendes i nattevagt”.
At opgaver som borddækning og lignende ikke længere må udføres om natten, kan også give nogle udfordringer, forudser Susan McAlden.
”Dag- og aftenvagterne løber jo hurtigt nok i forvejen, så hvis de skal have nye opgaver, er lederne nødt til at pege på, hvad det så er, der ikke skal gøres” mener hun.
En god investering for helbredet
I FOA Social- og Sundhedsafdelingen lover faglig sekretær Charlotte von Mehren, at forvaltningen vil blive holdt op på løftet om, at nattevagterne skal løse så få opgaver som muligt.
”Når vi ved, at jo flere opgaver der bliver løst om natten, jo mere forstyrres døgnrytmen, og jo mere belastes helbredet, er vi nødt til at handle på det. Men det skal selvfølgelig ikke belaste arbejdsmiljøet et andet sted. Hvis der er opgaver, der ikke kan flyttes fra nattevagterne på grund af manglende ressourcer i dagvagten, så ligger løsningen i flere ressourcer, og ikke i at holde fast i et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø om natten”, siger Charlotte Von Mehren og kommer med en opfordring til nattevagterne:
”Mange af vores medlemmer har været nattevagter i mange år og trives med deres nuværende rul, så det har været vigtigt for mig, at de kunne fortsætte. Men jeg synes, at man skylder sit helbred at prøve, om man kan trives med det nye rul. Det er 4-5 måneder, der vil være godt givet ud”, mener hun.
Helbredstjek udløser fridag
Ifølge loven skal alle, der arbejder i fast nattevagt, tilbydes et gratis helbredstjek minimum hvert tredje år. En undersøgelse blandt nattevagterne i Københavns Kommune har vist, at kun få benytter sig af det, blandt andet fordi kvaliteten af helbredstjekket er blevet betragtet som dårlig.
Fremover bliver helbredstjekket i Københavns Kommune derfor varetaget af læger, og nattevagterne bliver kompenseret med en hel fridag, når de får foretaget helbredstjek i fritiden.
Ny viden om nattevagt og smerter
Det er velkendt, at et arbejdsliv med nattevagt kan give øget risiko for hjertekarsygdomme, brystkræft, diabetes, demens og spontan abort. Et nyt studie viser, at natarbejde desuden øger risikoen for smerter flere steder i kroppen. Studiet, der er gennemført blandt 700 norske sygeplejersker i dag-, aften- og nattevagt viser, at nattevagterne rapporterede om mere hovedpine, mavesmerter og smerter i arme, håndled og hænder. Forskerne fandt en sammenhæng mellem søvnlængde og mavesmerter - jo kortere søvn, jo flere smerter.