• Læs op
• Udskriv

Der dufter af nyt træ på Valby Friplejehjem. Håndværkerne pusler stadig i stuetagen, hvor flertallet af lejlighederne endnu runger af mangel på møbler, gardiner og ikke mindst mennesker. Indtil videre er kun fire beboere flyttet ind i stuetagen, mens der endnu aldrig er blevet ligget i de resterende 15 senge.

Ovenpå er der mere liv. Her er alle 19 lejligheder fyldt, og spisestuen dufter af mad. Flere beboere har forventningsfuldt indtaget deres pladser omkring bordene i fællesrummet, hvor de inden længe skal spise frokost i selskab med det samlede personale.

Det gør de hver dag og til alle måltider, og skal man tro social- og sundhedshjælper Nana Maria Christensen og social- og sundhedsassistent Anuradha de Zoysa, nyder personalet samværet lige så meget som beboerne, selvom de går glip af en pause.

”Vi har det simpelthen så hyggeligt, maden er virkelig god, og så har vi ovenikøbet en rigtig fransk kok”, fortæller Nana.

Var til samtale i en skurvogn

I det hele taget nyder Nana Maria Christensen og Anuradha de Zoyza deres job i fulde drag, og fordelene ved at være med til at starte stedet helt fra bunden opvejer langt ulemperne ved i begyndelsen at skulle klatre over ledninger og undgå at støde ind i en håndværker, mener de begge.

”Jeg var til samtale i en skurvogn i snevejr”, griner Anuradha, der i stedet for en rundvisning på sin måske kommende arbejdsplads måtte nøjes med at kigge på en tegning.

Den 1. april var plejehjemmet klar til at tage imod personalet, men ikke før 14 dage senere flyttede de første beboere ind.

De to uger uden beboere blev brugt til blandt andet brand- og forflytningskurser og ikke mindst til at lære hinanden at kende.

”Den dér har vi samlet”, siger Anuradha og peger på en bænk på gangen.

Personalet var inddelt i grupper, og en konkurrence om, hvilket hold der først kunne få samlet en bænk, var en af de aktiviteter, der var med til at ryste dem sammen.

”Det var nogle rigtig hyggelige dage, hvor vi legede alle mulige lege på tværs – både plejepersonale, rengøring, køkken, afdelingssygeplejerske og forstander”, fortæller Anuradha.

”Fordi ingen kendte hinanden, var her ingen kliker, og det var det, der tiltalte mig ved jobbet”, siger Nana.

 ”Vi lavede fra begyndelsen aftaler om at være åbne og acceptere hinandens forskelligheder, og her er ingen, jeg ikke bryder mig om at være sammen med”, tilføjer hun.

Den gode start har betydet, at kollegerne også har lyst til at være sammen i fritiden, og Nana Maria Christensen er sammen med blandt andre afdelingssygeplejersken med i en bogklub, hvor alle læser den samme bog og taler om den bagefter.

Samvær og nærvær

Både Nana Maria Christensen og Anuradha de Zoysa oplever, at de her har mere tid til samvær og nærvær med beboerne. De fleste beboere kommer ud at gå en tur i løbet af formiddagen, og er der en anledning, bliver den fejret.

”Forleden havde vi rejsegilde for et skur til el-scootere. Så mødtes vi her i festsalen til hotdogs og Cocio”, fortæller Nana, inden hun og Anuradha giver en rundvisning på etagen ovenover.

”Mon den virker?”, spørger Anuradha, da hun træder ind i elevatoren og trykker på knappen. ”Jeg har aldrig kørt med den her elevator før”.

”Det har jeg heller ikke”, griner Nana. ”Den er jo helt ny”.

Hvad er friplejehjem?

Friplejehjem har en privat finansiering udover det offentlige tilskud. De er ikke direkte underlagt den kommune, de har adresse i, og kan bestemme flere ting selv. Er man visiteret til en plejehjemsplads i sin hjemkommune, kan man vælge at blive overført til et friplejehjem hvor som helst i landet uden at skulle igennem en dobbelt visitation. FOA SOSU har overenskomst med Valby Friplejehjem, der er en del af Danske Diakonhjem.