• Læs op
• Udskriv

Janine Almy: Det bør også være mændenes kamp

For Janine Almy, faglig sekretær i FOA SOSU er den 8. marts en vigtig mærkedag og lige så relevant i dag som for 35 år siden, da hun gik i røde bukser og træsko og ikke kunne drømme om at iføre sig en bh.

Siden dengang er klædeskabet blevet udvidet betragteligt, men man kan sagtens føre kvindekamp i kjole eller for den slags skyld med tørklæde på, mener hun.

”Selvom kampen for ligestilling ikke er så synlig som i 70’erne, er den langt fra slut. Så længe ansatte i fag med en overvægt af kvinder tjener mindre end ansatte i mandefag, har vi ikke ligestilling”.

Kampen for ligeløn gælder også mændene på SOSU-området, understreger Janine Almy.

”Når jeg taler med mandlige medlemmer, der er trætte af al den snak om ligeløn, fordi de tjener lige så lidt som deres kvindelige kolleger, svarer jeg, at de jo så netop burde gå ind i kampen for ligeløn. Når de er lavtlønnede, er det jo blandt andet fordi, de arbejder i et fag med en overvægt af kvinder”.

På social- og sundhedsområdet er 80 procent ansat i deltidsstillinger, og også det er i høj grad et ligestillingsproblem, mener Janine Almy.

”Fakta er, at det stadig er kvinderne, der udfører størstedelen af opgaverne i hjemmet, og derfor er det også først og fremmest kvinderne, der vælger at være på deltid. Det betyder, at kvinderne sparer mindre op til pension end mænd, så den manglende ligestilling strækker sig helt ind i alderdommen”.

Selvom der ifølge Janine Almy er et stykke vej, før vi kan tale om ligestilling på det danske arbejdsmarked, er der andre steder i samfundet, hvor problemerne er endnu større.

”I fagforeningen har vi medlemmer fra mange kulturer, og verden over er der kvinder, der har brug for, at vi kæmper for dem og deres rettigheder. For mig er det vigtigt at huske, at den 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag, hvor vi siger ”vi ser jer – vi kæmper også for jer”. Dagen handler om solidaritet – på tværs af køn, kultur og grænser”.

Astrid Elkjær Sørensen: Kampen rækker langt ud i fremtiden

Selvom Kvindernes Internationale Kampdag kan dateres tilbage til 1910, er kampen langt fra slut.  

Det mener ph.d. i historie Astrid Elkjær Sørensen, der blandt andet forsker i løn og arbejdsforhold i et kvindeperspektiv.

”Selvom der er sket meget siden 1910, fører mænd og kvinder i Danmark stadig ret forskellige liv. Både hvad angår de økonomiske vilkår og på en lang række andre områder”, siger hun.

Når man taler ligestilling i et dansk perspektiv, kommer det ofte til at handle om løn.

Kvinder tjener gennemsnitligt 13 procent mindre end mænd, og selvom løngabet gennem årene er blevet mindre, ser Astrid Elkjær Sørensen ikke for sig, at det vil blive lukket helt.

” Jo, måske hvis du er rigtig tålmodig og har tid til at vente i 100 år. Det er ikke en naturlov, at løngabet bliver mindre, faktisk steg det i 80’erne”.

Som udgangspunkt har det ifølge Astrid Elkjær gavnet lønnen i et fag, når det har fået en højere andel af mænd.

”Det kan man se i for eksempel programmørfaget, der tidligere var et kvindefag”, siger hun og minder om, at de første mænd på månen ville have ramt ved siden af, hvis ikke det var for dårligt lønnede, kvindelige programmørers beregninger.

I dag er programmører fortrinsvis mænd, og lønnen er om ikke skudt til månen, så i hvert fald steget betragteligt.

I 1910 kæmpede kvinderne først og fremmest for stemmeret og for at blive hørt i den offentlige debat. I dag bliver kvinderne hørt, men mænd er stadig overrepræsenterede i politik og på andre indflydelsesrige poster, så kvindernes perspektiv fylder også i dag for lidt, mener Astrid Elkjær Sørensen.

”Statistisk set prioriterer kvinder anderledes end mænd, så andelen af kvinder i politik betyder meget for, hvad der bliver vægtet. Uanset årsagen, har vi et problem, hvis den ene halvdel af befolkningen ikke er repræsenterede. Så må vi indrette samfundet for at få det til at ske”.

Den skæve kønsfordeling på indflydelsesrige poster gælder overalt i det danske samfund inklusive de faglige organisationer, påpeger Astrid Elkjær Sørensen.

Men lige netop i toppen af FOA SOSU går skævheden dog den anden vej.

Her udgør mændene 10,5 procent af medlemmerne, og de burde derfor sidde på 1 af de 15 pladser i fagforeningens bestyrelse, men både formand, næstformand og de øvrige medlemmer er kvinder.

Hvis det giver anledning til bekymring hos de mandlige medlemmer, kan de trøste sig med, at der indtil 2016 i 19 år sad en mand på formandsposten.

8. marts

Kvindernes internationale kampdag markeres den 8. marts hvert år for at sætte fokus på kvinders stilling i verden. Dagen er anerkendt af FN og er i visse lande en national helligdag.

Ideen om en international kampdag for kvinder opstod i 1910 i København.

De første år lå kampdagen på forskellige datoer, fordi den som regel blev lagt en søndag, så arbejdende kvinder havde mulighed for at deltage.

Kilde: Wikipedia

Løn og barsel

Ifølge Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 13 procent mindre end mænd.

I løbet af de seneste 15 år er løngabet skrumpet med 3 procentpoint fra 16 procent i 2004.

Kvinder optjener i gennemsnit 22 procent mindre til pension.

Det gennemsnitlige antal barselsdage for mænd er 31 dage, gennemsnittet for kvinder er 298 dage. 

Kilde: Danmarks Statistik