Social- og sundhedsassistent Katja Madsen er teamleder på Plejecentret Bonderupgård. Og ikke mindst forbedringsagent.
Katja er agent, men ikke spor hemmelig
Forbedringsagenter skal øge den faglige kvalitet på plejeområdet i Københavns Kommune. Foreløbig er Katja Madsen den eneste med en SOSU-baggrund.
Af: Anne Guldager
”Må man godt prale lidt”?
Ja, det må man, og Katja Madsen er heldigvis ikke en, der holder sig tilbage. Derfor tør hun godt give et bud på, hvorfor hun er blevet foreslået som såkaldt forbedringsagent på Plejecentret Bonderupgård.
”Jeg har en stor faglig stolthed. Jeg vil gerne vise, at man kan komme langt som social- og sundhedsassistent, og jeg vil gerne lære og lære fra mig”, fortæller hun.
Den anden forbedringsagent på Bonderupgård er centrets souschef, og Katja Madsen er den foreløbig eneste af de i alt 81 forbedringsagenter under Social- og Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune med en SOSU-baggrund.
Færre urinvejsinfektioner
Forbedringsagenterne uddannes i værktøjer og metoder, der kan øge kvaliteten inden for plejeområdet.
Under uddannelsen arbejder deltagerne med et projekt fra hverdagen, og Katja Madsen og hendes souschef har valgt et projekt, der skal nedbringe antallet af urinvejsinfektioner på en af Bonderupgårds afdelinger.
Det er medarbejderne selv, der har peget på udfordringer og løsninger, mens det er forbedringsagenternes opgave at motivere, sætte strategiske mål og følge op på dem.
Katja Madsens uddannelse som forbedringsagent slutter i maj 2020, men projektets succes er allerede inden for synsvidde, da medlemsbladet FOA SOSU er på besøg i december 2019.
”Vi valgte den afdeling med flest urinvejsinfektioner og opsatte et mål om, at der skulle være mindst 50 dage mellem forekomsterne. Allerede nu er vi oppe på 42 dage”, fortæller Katja Madsen.
Midlerne har blandt andet været at få mere struktur på hygiejne, værnemidler og væskeindtag. Alle vidste i forvejen, at alle tre dele var vigtige for at forebygge urinvejsinfektioner, men projektet har kortlagt, hvor det alligevel går galt og hvorfor. Og hele afdelingens personale har været inddraget i at finde den struktur, der kan rette op det.
Hverdagens eksperter
At ville forbedre er ikke noget nyt hverken på Bonderupgård eller andre steder, men forbedringsagenterne får nogle forudsætninger, der kan hjælpe forbedringerne hurtigere på vej, forklarer Katja Madsen.
”Jeg får ikke bare noget ny viden om, hvad der virker, når man vil skabe forandring, men også modet til at sætte noget i gang”.
De andre forbedringsagenter på Katja Madsens hold er konsulenter, sygeplejersker, forstandere og souschefer.
”Når jeg ser mig omkring, kan jeg da godt undre mig over, at der sidder så mange ledere og konsulenter i rummet. Hvorfor har de ikke taget en af dem på gulvet med, som ved, hvor der er brug for forbedringer?”.
”Ledernes og konsulenternes perspektiv er mere overordnet. I vores projekt ser vi på, hvad vi helt konkret kan gøre i plejen, der her og nu får betydning for beboerne”, forklarer Katja Madsen.
”Vi har jo alle sammen prøvet det der med, at der kommer en eller anden instruks fra kommunen, hvor vi tænker ”prøv lige at komme ud i virkeligheden og se, hvad her foregår”. Det er SOSU-personalet, der er på gulvet, og som ved, hvad der sker i dagligdagen. Hvis man kun sender dem afsted, der sidder på et kontor, bliver det svært at få hele personalet med, og så virker det ikke”.
Forbedringsagent
Forbedringsagenter uddannes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og skal medvirke til markante forbedringer i sundhedsvæsenet.
Forbedringsagenterne uddannes i at:
- Sætte systematiske ambitiøse mål
- Anvende metoder til at afprøve nye arbejdsgange
- Anvende data og måle forbedringer systematisk og hyppigt
- Lede forbedringsarbejde og udrydde barrierer
- Anvende metoder til at sprede forbedringer og fastholde opnåede resultater
- Accelerere implementering
Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed