• Læs op
• Udskriv

At man taler et forståeligt dansk er ikke det samme som at kunne tale og forstå ”SOSU-dansk”.

Hvad betyder for eksempel ”grovmotorik”, og hvad sker der, hvis man ”fejlsynker”?

I Gentofte Kommune er man jævnligt stødt på elever, hvis mangelfulde dansk har gjort det vanskeligt at gennemføre praktikken, og derfor tilbydes elever med et andet modersmål nu et danskkursus særligt målrettet SOSU-området.

Kurset, der gennemføres i samarbejde med AOF forløber over 12 hele dage gennem 12 uger, og eleverne får fri fra praktikken til at deltage i kurset.

For de syv elever, der er på holdet, den dag medlemsbladet FOA SOSU er på besøg, er kurset en gave, fortæller de.

”Vi har alle sammen været på sprogskole, da vi kom til Danmark, men det er rart, at det her kun er for SOSU-elever”, siger Rose Ann Cortez Lopez, der stammer fra Filippinerne.

I undervisningen gennemgås ikke kun medicinske fagudtryk, men også for eksempel ordsprog og forskellen på ironi og sarkasme, og hver gang taler de på holdet om en kendt dansker.

”Det er lettere at tale med borgerne, når vi ved, hvad vi taler om”, griner Wioleta Kuszkowiak, der er fra Polen og umiddelbart taler et glimrende dansk, men savner at kunne komme mere i dybden i sin kommunikation med borgere og kolleger.

”Vi hørte gentagne gange fra praktikstederne om elever, der slet ikke kunne gøre sig forståelige ude i praktikken, og derfor syntes vi, at vi var nødt til at gøre noget”, siger uddannelseskonsulent i Gentofte Kommune, Louise Ystrøm.

”Det kan jo have nogle fatale konsekvenser, hvis man siger ja til at gøre noget, og så går ud og gør noget helt andet, fordi man har misforstået beskeden eller kommer fra en kultur, hvor man taber ansigt, hvis man indrømmer, at der er noget, man ikke forstår. Det her er med til at fastholde nogen, der ellers ville være droppet ud”, mener hun.

Det er Louise Ystrøm, der sammen med chefkonsulent i AOF Thomas Framholt er ansvarlig for kurset.

”Vores kompetence er, at vi kan undervise i dansk - det gør vi hele tiden - og Louise sørger for, at vi får den viden og de materialer, der skal til for at give kurset et SOSU-fagligt perspektiv” forklarer Thomas Framholt.

Men der er mere på spil end SOSU-faglighed og kvalitet, tilføjer han.

”De her mennesker bidrager med en sindssyg vigtig opgave i vores samfund, og det vil vi gerne understøtte ved at fremme en god kommunikation”.

Ifølge Thomas Framholt og Louise Ystrøm går eleverne fra kurset med en styrket selvtillid.

”De får mod til at tage ordet og for eksempel bidrage med input til triageringsmøderne - og ikke mindst bede om hjælp, hvis der er noget, de er i tvivl om”, siger Louise Ystrøm.

I klasseværelset er eleverne for en kort stund stille som mus. De er blevet bedt om at finde ord i SOSU-ordbogen, som de ikke kendte i forvejen, og bruge det i en sætning.

Alle skriver koncentreret, indtil tiden er gået, og det bliver tid til at læse resultaterne højt.

Yemane Yohannes fra Eritrea kæmper med at udtale ordet ”tilværelse”, men sætningens opbygning er der ikke noget i vejen med: ” ”Jeg nyder min tilværelse og har tænkt mig at blive ved med at arbejde, så længe jeg kan”, læser han højt, inden turen går videre.

Rose Ann Cortez Lupez har valgt ordet ”gangfunktion” og indarbejdet det i sætningen ”Han fik en blodprop i hjertet og har nu en dårlig gangfunktion”.

”Hvad er en gangfunktion?” spørger en af de andre.

Chantannee Lapanuphan fra Thailand har valgt ordet ”bagatellisere”.

”Det er det samme på polsk”, udbryder Wioleta Kuszkowiak glad - ”bagatelizować”.

Også ord som fejlsynke, grovmotorik og dræn kommer på bordet, inden eleverne får fri og kan gå hjem - lidt bedre til SOSU-dansk, end da de kom.

Fakta om kurset

Danskkurset er et FVU-kursus (forberedende voksenundervisning), og hverken kommune eller elever betaler for deltagelsen. Kommuner, der er interesserede i at tilbyde det særlige SOSU-kursus til deres tosprogede elever, kan rette henvendelse til uddannelseschef i FOA SOSU, Troels Neiiendam, trn050@foa.dk, tlf.: 46972171