Medarbejdere på fuld tid søges
Kommunerne skriger på flere hænder. En del af løsningen kunne være flere på fuld tid, men andelen af fuldtidsansatte stiger ikke.
Af: Anne Guldager
I de kommende år har kommunerne udsigt til en hastigt stigende mangel på social- og sundhedspersonale.
Hvis der skal være personale nok også i 2030, skal hver femte skoleelev vælge en social- og sundhedsuddannelse, hvilket næppe er realistisk.
Kommunerne er derfor nødt til at få allerede eksisterende personale på ældreområdet til at arbejde mere. Men alligevel bliver langt de fleste stillinger slået op på deltid eller uden angivelse af timetal, og andelen af social- og sundhedspersonale på fuld tid daler.
Kun 10 procent arbejder på fuld tid, mens 72 procent er på deltid, og 18 procent er ansat på timebasis. Det viser en analyse af arbejdstiden blandt SOSU-personale i kommunerne, udgivet af Social- og Indenrigsministeriet.
Den gennemsnitlige faste arbejdstid for SOSU-ansatte i ældreplejen på 27 timer har ikke ændret sig siden 2010.
Hvem har ansvaret?
Ifølge analysen mener arbejdsgiverne, at det er medarbejdernes modvilje mod at komme på fuld tid, der gør, at så mange arbejder på deltid.
Med omvendt viser analysen også, at hele 34 procent af medarbejderne ikke mener, at det ved ansættelsen var deres eget valg at komme deltid. Mange er dog efterfølgende blevet glade for det, men 28 procent af de deltidsansatte vil gerne have flere timer, og 12 procent ønsker at komme helt op på fuld tid.
Undersøgelsen viser altså, at der er en gruppe blandt social- og sundhedspersonalet, der under de rette omstændigheder gerne vil op i tid, men at det ikke er sikkert at arbejdsgiverne er klar over det.
Og på samme måde er der medarbejdere, der ikke er ikke ved, at de – ifølge arbejdsgiverne – ville kunne få flere timer fast, hvis de bad om det.
Rødovre i top
I Rødovre er 37 procent ansat på fuld tid. Det bringer Rødovre helt i top blandt FOA SOSUs kommuner med et stykke ned til nr. 2 på listen, Høje Taastrup, hvor 25 procent er på fuld tid.
I bunden finder man Ishøj og Ballerup, hvor kun 6 procent er ansat på fuld tid.
Ældrechef Allan Pedersen forklarer, at den høje andel af fuldtidsansatte i Rødovre skyldes en bevidst strategi gennem flere år.
”Vi har valgt, at alle stillinger slås op på fuld tid, og at ansatte på deltid kan få flere timer, hvis de ønsker det Der er ingen grund til, at folk skal køre med flere ansættelser, hvis de kan få alle timerne hos os”.
Fra andre kommuner lyder argumentet for deltidsarbejde, at det er lettere at planlægge med, fordi ressourcerne kan koncentreres på de tidspunkter, hvor der er mest brug for dem. Men det gælder ikke Rødovre, mener Allan Pedersen.
”Det er ikke noget, jeg hører, at der er problemer med. Det er ikke alle opgaver, der behøver at blive løst om formiddagen”.
Flest fuldtidsansatte i hjemmeplejen
Fællestillidsrepræsentant i Rødovre, Heidi Kelm Jensen, bekræfter, at planlægning ikke er et problem, og at alle, der ønsker det, kan komme op i tid.
”Men faktisk mener jeg at den reelle andel af fuldtidsansatte er højere end de 37 procent, fordi aften- og nattevagterne burde tælle med. Og hvis det stod til mig, også dem på 35 timer. Man kan ikke kalde 35 timer for deltid”, mener hun.
Særligt i Rødovre Kommunes hjemmepleje er mange på fuld tid. Her er det mere end hver anden (51 procent), der arbejder på fuld tid, mens det på kommunens plejecentre kun er knap 16 procent.
Flere skal på fuld tid i Ballerup
I Ballerup, hvor kun 6 procent er på fuld tid, arbejder man på at få tallet op, fortæller centerchef Eva Borg.
”Det er en del af vores rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, at vi fremover vil slå alle stillinger op på fuld tid med mulighed for individuel forhandling”, siger hun.
Når Ballerup Kommune ikke tidligere har haft fokus på at få ansat flere på fuld tid, er det fordi manglen på arbejdskraft først for nylig er begyndt at vise sig, forklarer Eva Borg.
Ifølge centerchefen er alle allerede ansatte blevet spurgt, om de vil op i tid, og de, der har ønsket det, har fået flere timer.
I en anden undersøgelse, gennemført af FOA SOSU, svarer 14 (19 procent) af de medvirkende fra Ballerup, at de gerne vil op i tid.
FOA SOSU: Husk arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøet skal forbedres og tempoet sættes ned, hvis ambitionen er at få flere på fuld tid.
Hvis arbejdsgiverne ønsker flere medarbejdere på fuld tid, skal de huske at medtænke arbejdsmiljøet, mener faglig sekretær i FOA SOSU Charlotte von Mehren.
”Når mange af vores medlemmer fravælger fuld tid, er det næppe, fordi de ikke har brug for pengene. Det er snarere, fordi SOSU-arbejde er hårdt arbejde, og konstante nedskæringer presser arbejdsmiljøet. Vi skal holde fast i, at 37 timer er normen i det her land, og det er arbejdsgivernes pligt at sørge for, at man kan holde til at være på fuld tid”, understreger hun.
Ifølge en undersøgelse foretaget af FOA SOSU vil en tredjedel, der ellers foretrækker deltid, vælge fuld tid, hvis arbejdsmiljøet var bedre og tempoet lavere. Og seks ud af 10 på deltid svarer, at de er bekymrede for, om de ville kunne holde til det, hvis de gik op i tid.
Kan være hårdt at arbejde på deltid
Omvendt kan det dog også være hårdt at arbejde på deltid, tilføjer Charlotte von Mehren.
”Arbejdsgiverne presser aktiviteten til det yderste, og som deltidsansat får man ofte ikke holdt de nødvendige pauser. Hvis det er den oplevelse, man har som deltidsansat, er det ikke så underligt, hvis man siger nej tak til flere timer. Men man bør som medarbejder overveje, om ikke netop det at komme på fuld tid vil give plads til de pauser, der er nødvendige, hvis man skal kunne holde til et arbejdsliv på SOSU-området”.
”Samtidig vil flere timer give en større økonomisk tryghed i alderdommen i form af mere opsparet pension. Det kan på den lange bane være rigtig dyrt at være på deltid”, tilføjer Charlotte von Mehren.
Læs også artiklen Et minus på 32.000 kroner