Foto:
Mark Knudsen/Monsun
Vi danser coronaen væk
Mens verden ventede på en vaccine, fandt personalet på plejecenter Toftehaven deres eget middel mod corona. De danser den væk.
Af: Anne Guldager
”Nu skal vi danse!”
Arbejdsmiljørepræsentant Lone Abildskov var ikke i tvivl, da hun hørte, at der verden over var mennesker, der udfordrede coronapandemien ved at danse.
Piloter, brandmænd, børn i fattige afrikanske landsbyer, præster og nonner, ansatte i supermarkeder, i sundhedsvæsenet m.fl. dansede den sydafrikanske dans ”Jerusalema” og lagde videoerne på sociale medier.
Og selvfølgelig skulle personalet på Plejecenter Toftehaven være med, mente Lone Abildskov.
Alle får humøret op
”Vi havde haft et hårdt forår med nedlukningen, og i august begyndte det hele forfra. Jeg kunne mærke, at stemningen forandrede sig, og at flere begyndte at hænge med hovederne. Vi havde brug for noget, der kunne holde humøret oppe. Så da jeg hørte fra en kollega med afrikanske rødder, at folk dansede mod corona, tænkte jeg med det samme, at det skulle vi også”, fortæller Lone Abildskov.
Selvom Toftehavens personale for længst har lært trinene til ”Jerusalema” og givet opvisning for beboerne, danses der stadigvæk tre gange om ugen i et kvarter.
”Vi bliver simpelthen helt andre personer, når vi har været i gang. Alle får humøret op, og vi går tilbage til arbejdet med store smil på. Vi er helt lalleglade resten af dagen”, siger Lone Abildskov.
Hun tilføjer, at også afdelingssygeplejersken er begejstret og danser med hver gang.
Personalet skiftes til at blive hos beboerne på afdelingen, mens der danses, men mange beboere nyder at være med som tilskuere.
Vigtigt med et afbræk i hverdagen
Da centerleder Annie Andersen blev præsenteret for ideen om dans i arbejdstiden, var hun overrasket men ikke afvisende, fortæller hun.
”Det var nemt at sige ja til. Alle havde det stramt med corona. Hvis man vil have glade medarbejdere, der trives, er det vigtigt med et lille afbræk i hverdagen. Og så er der nok heller ikke så langt fra tanke til handling hos os”, siger Annie Andersen, der opfordrer til, at ideen breder sig.
”Det kan godt være, at der er nogle, der synes, at det lyder lidt mærkværdigt. Hvis ikke jeg havde set medarbejdernes begejstring, da de kom og spurgte, om det kunne lade sig gøre, tror jeg heller ikke, jeg selv havde tænkt, at det lige var dans, vi skulle kaste os over”.
Annie Andersen danser selv med, når tiden tillader det og har derfor på egen krop mærket, hvilken forskel de få minutter med musik og bevægelse gør.
”Der bliver grinet, der bliver svedt, og det giver så meget energi”.
Så corona eller ej. På Toftehaven vil de blive ved med at danse.