Illustration Kamilla Wichmann

Når nøden er størst, er skærmen nærmest

Da corona spændte ben for uddannelse af fagforeningens tillidsrepræsentanter, måtte nye metoder tages i brug.

”Slam”.

Fra den ene dag til den anden måtte fagforeningen slå døren i for uddannelse af tillidsrepræsentanter, da corona for et års tid siden ramte Danmark. FOAs hovedbestyrelse besluttede, at al uddannelsesaktivitet landet over skulle sættes på stand by indtil efter sommerferien.

Tillidsrepræsentanter, der allerede var i gang med deres uddannelse, kunne ikke gøre den færdig som planlagt, og andre blev stoppet, før de overhovedet var kommet i gang.

Efter sommerferien var der en kort periode, hvor smittetallet igen tillod tillidsrepræsentanterne at komme indenfor, men hurtigt steg tallene så meget, at det var udelukket at være fysisk sammen på tværs af kommunegrænser.

Bekymringer gjort til skamme

Det naturlige valg var derfor at gøre uddannelsen virtuel.

Fagforeningens undervisere, Katja Vandsted og Maria Grøndahl gik i træningslejr og fik skruet en uddannelse sammen, der kunne fungere, selvom man ikke sad i samme lokale.

Det uvante skærmarbejde satte sig i undervisernes skuldre og nakke, men bortset fra dét blev alle bange anelser gjort til skamme, fortæller Katja Vandsted.

”Min bekymring var, at det kunne blive teknisk kompliceret for nogle af dem, der jo ikke er vant til at arbejde ved en PC. Men alle gik på med krum hals, og jeg har kun ros og anerkendelse til kursisterne. De var så glade for at se hinanden igen og få noget viden”.

Kropssprog er svært på skærm

Ifølge Maria Grøndahl og Katja Vandsted er de ”virtuelle” tillidsrepræsentanter lige så veluddannede, som dem, der er uddannet på Godthåbsvej.

”Vi er kommet igennem det hele og har også gennemført virtuelle MED-møder, sygefraværssamtaler og tjenstlige samtaler”, fortæller Maria Grøndahl.

”Det eneste, der har været svært at gennemføre online, er undervisningen i den del af kommunikation og forhandling, som handler sig om kropssprog. Det vil vi gerne samle op på, når vi kan få dem indenfor igen”, tilføjer hun

Undervisning i parken

Både Katja Vandsted og Maria Grøndahl glæder sig til, at de igen kan være i samme rum som deres kursister, men der er erfaringer fra undervisningen online, der skal trækkes med ind i rummet, mener de.

”Pausegymnastikken skal helt sikkert være en del af uddannelsen fremover. Vi har fundet ud af, at deltagerne er friske på at gøre alt muligt skørt – for eksempel at danse rundt med en banan”, griner Maria Grøndahl.

”Vi har også lært, at man ikke skal være bange for at gøre tingene på nye måder alt efter omstændighederne”, tilføjer Katja Vandsted.

”Jeg tror, vi vil være hurtigere til at sige ’Nu prøver vi’ og for eksempel rykke undervisningen ud og sidde i rundkreds i parken, hvis solen skinner”. 

 


 

Hvordan har det været, at grunduddannelsen til tillidsrepræsentant pludselig skulle foregå online?

 

Bo Nandov, Hjemmeplejen Baunehøj, Lyngby-Taarbæk

Jeg synes, det har fungeret fint, men det var en fordel, at vi allerede var halvvejs i uddannelsen og derfor kendte hinanden i forvejen. Det må være svært at skulle præsentere sig selv for en masse nye mennesker på ”fjernsyn”.

Første gang vi skulle samles online, kunne jeg ikke få det til at fungere med kamera. Dér kunne jeg godt mærke, at man mister lidt, når de andre ikke kan se en, og man ikke er til stede på samme måde.

Jeg har også savnet at komme lidt væk fra arbejdspladsen og ind på Godthåbsvej.

Men alt i alt har det været en god oplevelse, når det nu ikke kunne være anderledes. Og det har da også været sjovt at prøve det der med at arbejde hjemmefra. Det er jo så moderne.

 - 0 -

Helle Winzent Vilain, Porsehaven, Høje-Taastrup

Jeg havde allerede prøvet at være til virtuelle møder i MED, så jeg syntes, det var fint med online undervisning. Så slap jeg også for at køre en time hver vej til og fra Godthåbsvej.

Udfordringen har været, at det er sværere at aflæse kropssprog, når man sidder ved en PC. Desuden har jeg savnet pauserne, hvor vi normalt ville tale med hinanden om ting, der ikke lige havde med undervisningen at gøre.

Men der var også fordele. For eksempel skabte det større ejerskab under gruppearbejdet. Når jeg noterede fra vores snakke, kunne jeg dele skærmen, så de andre kunne følge med i, hvad jeg skrev.

Den virtuelle undervisning har været et godt alternativ. Hvis vi skulle have ventet med at færdiggøre vores uddannelse, ville vi eksempelvis ikke have kunnet udfylde vores rolle som bisidder ved tjenstlige samtaler. Det kan vi nu.