• Læs op
• Udskriv

”Timelønnede tilkaldevikarer er daglejere uden rettigheder”.

Så kontant lyder meldingen fra fællestillidsrepræsentant i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning (SUF) Vibeke Jensen.

Københavns Kommune er den kommune i landet, der har det højeste forbrug af timelønnede vikarer i ældreplejen.

Som vikar på timebasis har man hverken løn under sygdom, betalt barsel eller andre af de rettigheder, der følger med et fast job, og Vibeke Jensen ser det derfor som dybt forargeligt, at forbruget af tilkaldevikarer i København ikke bare er stort, men også stigende.

Ved den seneste opgørelse i 2020 var godt 29 procent af medarbejderne i den københavnske ældrepleje ansat på timebasis, mens det i 2017 ”kun” var 27 procent.

Tallet overrasker ikke Vibeke Jensen.

”Da jeg kom tilbage efter to fridage her til morgen, lå der besked i min indbakke om 39 nyansættelser. Kun én af dem var ansat med et fast ugentligt timetal. Resten var på løse vilkår”, fortæller hun.

”Tilkaldevikarer er ansat, når de kommer, og når de går igen, er de ikke ansat længere. Det burde ikke kunne lade sig gøre at have medarbejdere på de vilkår i et velordnet land som Danmark og i en kommune som København”, mener fællestillidsrepræsentanten.

Hun tilføjer, at der også er en praksis med at fastansætte vikarer på meget få timer, og de udgør et lige så stort problem, mener hun.

”Hvis du er ansat på en kontrakt på meget få timer, og du bliver syg, får du kun løn under sygdom i forhold til de timer, du er ansat på, og ikke i forhold til de timer, du rent faktisk har arbejdet”. 

”Hvis man arbejder op til 37 timer, som mange af dem gør, bør man jo ansættes på 37 timer. Jeg har efterlyst en liste over alle medarbejdere med en ansættelse på mindre end 6 timer om ugen og en opgørelse over, hvor mange timer disse medarbejdere så reelt arbejder om ugen. Men sådan et overblik kan forvaltningen ikke skaffe”, siger Vibeke Jensen.

FOA SOSU har spurgt Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) i København, hvad forklaringen er på det store forbrug af timelønnede, og om der er lagt en strategi, der kan nedbringe antallet.

Forvaltningen svarer i en mail, at stigningen i antallet af timelønsansatte i høj grad skyldes, at det er vanskeligt at rekruttere faglært personale.

Ifølge det skriftlige svar er der stort fokus på at øge andelen af fastansatte og faglærte medarbejdere, blandt andet gennem et projekt, der skal tiltrække ledige fra andre brancher. 

Desuden arbejdes der på at få deltidsansatte medarbejdere til at gå op i tid og på den måde øge arbejdsudbuddet blandt allerede ansatte. Alt social- og sundhedspersonale, der ønsker det, kan gå på fuld tid, og der arbejdes på at optimere vagtplanlægningen på plejehjemmene, så brugen af vikarer og dermed timelønnede mindskes.

Tilbage til Vibeke Jensen:

”Når jeg italesætter denne problematik, får jeg svaret, at de mange løstansatte skyldes, at det er os i FOA, der brokker os, når vi skal acceptere fastansættelse af ufaglærte. Jamen så ansæt dem dog med en uddannelsesaftale! Jeg har lige siddet med et eksempel på en, der har været ufaglært vikar i tre år. Hvorfor han hun ikke fået en uddannelse?”

Som en del af en ny overenskomst for ansatte i kommunerne er aftalt et projekt om faste vikarer

Som en del af aftalen om ny overenskomst på det kommunale område indføres en ny stillingskategori: Faste vikarer ansættes på et fast timeantal med en delvist kendt tjenesteplan. Vikarerne vil dermed blive omfattet af de regler, der gælder for øvrige fastansatte som for eksempel løn under sygdom og de fleste af arbejdstidsaftalens bestemmelser i forhold til de timer, de er fastansat. De skal ikke kende deres tjenesteplan på samme måde som en almindelig månedslønnet, men skal kende deres planlagte fridøgn og anden frihed. Det vil være tidsbegrænsede ansættelser, da projektet kun løber fra den 1. oktober 2021 til den 31. marts 2024.