Borgerforslag om navnebeskyttelse
Borgere og patienter skal ikke have adgang til offentligt ansattes fulde navn. Det er indholdet af et borgerforslag, der bakkes op af blandt andre FOA SOSUs medlemmer i psykiatrien.
Af: Anne Guldager
Hvis en ophidset patient føler sig dårligt behandlet i sundhedsvæsnet, kan den pågældende med et opslag i sin journal på sundhed.dk finde navnene på de involverede sundhedspersoner.
Særligt i psykiatrien har det ført til episoder med trusler om vold og i 2019 sågar drab på en læge.
Ansatte i psykiatrien, herunder FOA SOSUs medlemmer, har derfor i en årrække råbt op om problemet, og med en ny bekendtgørelse på vej, ser det endelig ud til at være løst.
Og så alligevel ikke.
Bekendtgørelsen, der skal træde i kraft til sommer, giver mulighed for, at ansatte i særlige situationer kan dokumentere i journalen uden anvendelse af fulde navn.
Men selvom navnene ikke fremgår af selve journalen, vil man kunne se, hvem der har været logget ind i den, og alle patienter har let adgang til log-oplysningerne via ”min log” på sundhed.dk.
Borgerforslag
I en debat i Folketinget i januar 2021 viste en række partier forståelse for medarbejdernes ønske om navnebeskyttelse. Men blandt andre sundhedsministeren vægtede patienternes ret til at kunne se, hvem der har været logget ind i journalen, højere.
En tværfaglig gruppe i psykiatrien har derfor stillet et borgerforslag for at få sagen på Folketingets dagsorden igen.
”Jeg tror simpelthen ikke, de ved, hvad de har sagt nej til”, siger FOA SOSUs fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens Psykiatri, Lisbeth Glaven.
Lisbeth Glaven er en af dem, der siden 2013 har skubbet på for at få løst problemet, blandt andet ved at bringe det på dagsordenen lokalt på arbejdspladserne, i regionens øverste MED-udvalg og på FOAs kongres.
70 forskellige navne
Ifølge borgerforslaget skal alle offentligt ansatte registreres med fornavn og eller tjenestenummer fremfor fulde navn i forbindelse med både dokumentation og log-visning.
”Vi ønsker ikke at være anonyme. Men vi ønsker, at der skal mere end et enkelt klik på sundhed.dk til at finde frem til vores fulde navn”, forklarer Lisbeth Glaven.
”Der er et eksempel på en journal, hvor patienten har været indlagt to gange af få dages varighed - her havde 70 forskellige mennesker været logget ind. Det er alle mulige forskellige faggrupper, 20 af dem var lægesekretærer. Selvfølgelig skal man som patient kunne se, hvad der er skrevet i ens personlige journal. Men journalen er også et arbejdsredskab, og det gør ikke noget godt for patienten at kunne se 70 navne”.
Beskyttelsen skal gælde alle
Det er ikke kun i psykiatrien, at medarbejdere udsættes for trusler fra utilfredse patienter og borgere.
Også eksempelvis kommunale sagsbehandlere har haft lignende oplevelser, og navnebeskyttelsen skal derfor ifølge borgerforslaget gælde alle offentligt ansatte.
Ved redaktionens slutning den 22. marts havde over 28.000 personer skrevet under på forslaget.
Hvis et borgerforslag skal i Folketinget, skal det have underskrifter fra 50.000 personer. Underskrifterne giver ingen sikkerhed for, at forslaget vedtages, men forpligter politikerne til at tage debatten.