• Læs op
• Udskriv

 ”Undskyld, jeg er lidt forsinket – jeg har lige en vaccination”.

Christina Skafte har sagt ja til at give FOA SOSUs læsere et indblik i sin hverdag som social- og sundhedsassistent på en lægeklinik på Vesterbrogade i København. Men som så ofte før slutter hendes arbejdsdag ikke på klokkeslæt, og journalisten må pænt vente.

Christina Skafte lukker døren ind til sit konsultationsrum, og kort efter lyder et vræl fra en baby. Det er hurtigt overstået, og den igen rolige baby forlader lidt efter klinikken i en bæresele på maven af sin mor.

”Jeg skal lige have overstået en podning”, siger Christina Skafte, idet hun igen suser forbi for at hente en rødøjet dreng og hans far i venteværelset.

Da drengen har fået podet sit øje, kan de to gå hjem igen med beskeden om, at det røde ikke skyldes øjenbetændelse, men formentlig en lille rift.

Så bliver det FOA SOSUs tur til at blive lukket ind.

”Det er her, jeg holder til”, siger Christina Skafte og slår ud med armene i det, der til forveksling ligner en læges undersøgelsesrum, med briks, vægt osv.

11 år på fødegangen

Christina Skafte havde været ansat på fødegangen på Rigshospitalet i 11 år, da hun i 2014 blev ramt af en nedskæringsrunde. Samme dag som hun fik sin fyreseddel, søgte hun job i en lægepraksis i Hvidovre.

”Jeg havde i et stykke tid været tilmeldt Jobindex, så jeg havde set stillingsopslaget. Jeg var ked af de skiftende vagter på fødegangen, men var glad for mit job, så jeg havde ikke for alvor tænkt på at søge væk. Men da fyringen kom ud af den blå luft, blev jeg så vred, at det ikke kunne gå hurtigt nok. Så jeg skrev ansøgningen med det samme”, fortæller hun.

Siden er den første lægeklinik i Hvidovre blevet skiftet ud med en praksis på Vesterbrogade, og Christina Skaftes rolle har ændret sig.

”I Hvidovre var det min kollega og mig, der bryggede kaffe, købte ind til frokost og dækkede bord. Sådan er det ikke her. Her kan alle finde ud af at dække bord – også lægerne. Jeg føler mig mere værdsat og føler ikke, at der er nogen, der kigger mig over skulderen for at holde øje med, at jeg ikke overskrider grænsen for mine kompetencer. Her er tillid til, at jeg nok skal spørge, hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af”.

Christina Skaftes opgaver er med hendes egne ord ”en blandet landhandel”.

”Jeg poder alt fra øjne til penisser, vaccinerer, tager blodprøver, hjertekardiogram, måler blodtryk, vejer, demens-tester og så videre. Mange patienter ser slet ikke en læge, men jeg konfererer selvfølgelig med en læge, eller giver patienten en ny tid, hvis der er behov for det”.

En god dag

Når Christina Skafte tænker tilbage på sit første møde med opgaverne i en lægepraksis, var der ikke ret meget, hun med sin uddannelse som social- og sundhedsassistent ikke havde prøvet i forvejen.

”Jeg havde dog aldrig taget en blodprøve, men det krævede kun en meget kort oplæring. Det sværeste var nok at lære IT-systemerne at kende”, fortæller hun.

”Selvfølgelig var der også en hel del fagord, jeg ikke kendte, men så er der jo heldigvis Google eller en læge, jeg kan spørge. Det gør jeg stadig, hvis en patient kommer med en meget lang epikrise med en masse fagord, jeg er usikker på. Jeg vil ikke gøre mig klogere, end jeg er”.

Et spørgsmål om, hvilke opgaver eller patienter hun er gladest for, kræver lidt betænkningstid.

”Jeg er glad for babyerne, men jeg er jo altid den onde, der stikker dem og får dem til at græde”, griner hun.

”Mine yndlingsopgaver er dem, hvor jeg synes, at jeg gør en forskel. Det kan være en patient, der har mistet en ægtefælle, og som og har brug for en snak, selvom han måske bare kommer for at få taget en blodprøve. Hvis jeg kan se, at patienten er lettet, når han går ud ad døren, har det været en god dag”.

Opfordring: Søg, selvom det ikke er dig, der bliver spurgt efter

Med et hurtigt opslag på Jobindex på en tilfældig dag dukker der 9 annoncer op, hvor praktiserende læger fordelt over hele landet søger konsultationssygeplejersker.

Kun i en enkelt annonce søges "sygeplejerske/social- og sundhedsassistent".

Efter annoncerne at dømme er opgaverne de samme fra klinik til klinik, og formand for FOA SOSU, Tina Græsted, opfordrer derfor til, at man som social- og sundhedsassistent kaster sig ud i at søge et job på en lægeklinik, selvom det umiddelbart er en sygeplejerske, klinikken leder efter.

”Jeg er temmelig sikker på, at det er uvidenhed om social- og sundhedsassistenternes kompetencer, der får lægerne til at søge specifikt efter sygeplejersker. Hvis de i stedet for at se på uddannelsesbaggrund, så på hvilke opgaver de har brug for at få løst, vil pilen i lige så høj grad pege på social- og sundhedsassistenterne”, siger Tina Græsted.

”Social- og sundhedsassistenter er uddannet til at se på helheden og er knap så fokuserede på funktionsfejl. Det er der i høj grad brug for i almen praksis”, mener hun.

”Drømmer man om et af den slags job, er det da bare om at få søgt. Kun på den måde kan lægerne få øjnene op for, at vi faktisk kan løse de opgaver, de efterspørger, og bidrage med noget, de måske slet ikke ved, de mangler".

"Der er masser af eksempler inden for alle brancher, hvor arbejdsgivere efter at have læst en stak ansøgninger igennem har tænkt nå ja, sådan en kunne vi måske lige så godt bruge”. Men det kræver, at man som ansøger er fræk nok til at trænge sig på, selvom man ikke er blevet inviteret”, siger Tina Græsted.