• Læs op
• Udskriv

I september 2020 rystede jorden under Brøndbyøster Hjemmepleje. Flere af dem, der befandt sig midt i jordskælvets epicenter, er ikke kommet sig endnu.

Sagen begyndte, da 14 aftenvagter hen over et par dage blev indkaldt til tjenstlige samtaler med henblik på påtale, afsked eller bortvisning. Anklagerne lød på snyd med tid og ydelser, svigt af borgere samt manglende faglig dokumentation.

Det viste sig senere, at ledelsen langt fra var i stand til at retfærdiggøre de voldsomme sanktioner.

Fire af de opsagte fik med FOA SOSUs hjælp godtgørelse for uberettiget fyring eller bortvisning. Men oplevelsen har haft langsigtede konsekvenser for alle dem, det gik ud over. Ikke mindst mentalt.

Da ofrene for jordskælvet i Brøndbyøster blev talt op, var kun fire af de 14 aftenvagter stadig ansat.

En af dem er social- og sundhedshjælperen Jannie, der slap med en advarsel, men som blot seks uger senere selv lagde sin opsigelse.

”Jeg havde ondt i maven hver dag og kunne ikke sove. Jeg græd og var hele tiden ked af det på borgernes vegne”, fortæller hun.

Da medlemsbladet FOA SOSU taler med hende i april måned, har hun stadig ikke genvundet tilliden til, at hun kan få en ledelse, der vil hende det godt, og hun har derfor ikke sagt ja til en fast stilling trods flere tilbud.

Ifølge aftenvagterne var det udskiftning i ledelsen, der forandrede arbejdspladsen fra et sted præget af tillid til et sted, hvor de herskende værdier blev kontrol og rigide regler.

”Jeg følte, at alle de kompetencer, jeg havde, blev taget fra mig fra den ene dag til den anden, og at jeg skulle spørge om den mindste ting for ikke at blive anklaget for noget”, fortæller Jannie.

”Jeg har altid fået at vide, at jeg er ansvarsfuld, har overblik og er selvstændig. Den tidligere ledelse i Brøndbyøster viste os tillid, og vi kunne justere i kørelisterne, så de tog hensyn til borgernes behov. Men da der kom ny ledelse, måtte vi ikke tænke selv. Jeg har 22 års erfaring, men nu måtte jeg pludselig ikke engang stixe en urin eller udlevere en ordineret energidrik uden at kontakte den vagthavende sygeplejerske”.

Både Jannie og de øvrige medarbejdere, FOA SOSU har talt med, fortæller, hvordan ledelsens kontrol og overvågning blev mere og mere omfattende, indtil den kulminerede med afskedigelserne.

Social- og sundhedshjælperen Zeeshan, der havde været ansat i Brøndby Øster Hjemmepleje i fem år, blev i første omgang orienteret om, at han kunne slappe helt af og kun stod til en påtale.

Men efter en weekendvagt var han pludselig på listen over dem, der fik en bortvisning.

Zeeshan blev anklaget for manglende medicingivning hos en borger, men FOA SOSUs gennemgang viste, at der ikke var spor hold i anklagen.

Det anerkendte ledelsen, der derfor måtte trække bortvisningen tilbage og udbetale Zeeshan 4,5 måneders løn i opsigelsesperioden.

En anden anklage lød på, at medarbejderne sprang besøg over, hvilket ledelsen mente at kunne dokumentere med log-oplysninger.

Det oplevede blandt andre Charlotte, der er social- og sundhedshjælper.

”De mente, at fordi de kunne se i loggen, at jeg ikke havde brugt min bekey (digital nøgle) til at låse mig ind med, havde jeg slet ikke besøgt borgeren. Men hvis borgerne overhovedet kan, er det bedste jo, at de selv går den lille tur hen til døren for at lukke op. Jeg bruger kun nøglen, hvis de ikke er i stand til at lukke mig ind”, forklarer hun.

For Charlotte kom ledelsens anklager som et chok.

”Bare det, at vi to snakker om det nu, giver mig ondt i maven”, siger hun under interviewet.

Efter chokket fulgte først forundring og så voldsom vrede, da meldingerne fra ledelsen under den tjenstlige samtale mildt sagt var tvetydige.

Charlotte havde hjemmefra skrevet et brev, hvor hun gennemgik de forskellige anklager. Da hun havde læst brevet op, bad ledelsen om en kort pause, og da de kom tilbage, var det, der først skulle have været en bortvisning, blevet til et en opsigelse med fritstilling i opsigelsesperioden på seks måneder.

”Så tog min leder ordet og sagde, at jeg skulle vide, at jeg var en rigtig dygtig medarbejder, og at de vidste, at jeg altid ville borgerne det bedste. Jeg var altså en rigtig dygtig medarbejder – som de lige havde fyret. Jeg følte mig som en, der havde fået en omgang tæsk af sin mand, og som bagefter skulle have at vide, hvor meget han elskede mig”.

For at undgå at få en fyring på CV’et overvejede hun kort, om hun selv skulle smide sin opsigelse, men kom hurtigt på andre tanker.

”Jeg syntes simpelthen ikke, at de skulle have lov at slippe af sted med det her”, siger Charlotte, der derfor kontaktede fagforeningen.

”Der blev reageret øjeblikkeligt, og det er derfor, jeg ikke ligger helt ned i dag”, erklærer hun.

Også den 28-årige social-og sundhedshjælper Ea bærer oplevelserne fra Brøndbyøster Hjemmepleje med sig.

Hun fortæller om søvnløse nætter og mængder af tårer og ikke mindst om konsekvenser for sit fortsatte arbejdsliv.

Efter fyringen søgte hun job som social- og sundhedshjælper i en anden kommune og blev også kaldt til samtale, men samtalen blev ikke til noget.

”Jeg skulle have været til en samtale om mandagen, men blev ringet op fredag og fik at vide, at samtalen var aflyst. Ledelsen havde hørt, at jeg var en af de fyrede fra Brøndbyøster, så de turde ikke ansætte mig.”, fortæller Ea.

”Det gav mit et knæk. Jeg fik en knude i maven, hver gang jeg sendte en ansøgning, fordi jeg frygtede at blive ringet op igen med samme besked”.

For Ea var det så voldsomt at blive anklaget for ikke at passe sine borgere, at hun nu helt har skiftet branche.

”Jeg ved godt med mig selv, at jeg har passet mine borgere til punkt og prikke og ikke har gjort noget forkert i de fire år, jeg har været ansat. Men anklagerne var det værste, jeg nogensinde har oplevet, og jeg har fået et traume og en angst for, at det kan ske igen”.

I dag arbejder Ea derfor som ejendomsfunktionær. Hun trives i jobbet, men havde det svært i begyndelsen.

”Jeg blev ved med at se mig over skulderen og spørge om lov, når jeg havde brug for en pause”, fortæller Ea, der ikke ved ikke, om hun nogensinde får lyst til at søge tilbage til sin gamle branche.

”Jeg siger ikke, at jeg aldrig kommer til at arbejde som social- og sundhedshjælper igen. Men lige nu – nej det vil jeg ikke”.

Også Zeeshan har haft svært ved at ryste oplevelsen af sig.

”Jeg har været uddannet i 10 år, men kom i tvivl, om det overhovedet er det her, jeg vil”, fortæller han.

I dag er han ansat i en anden kommune, og tvivlen er trængt i baggrunden.

”Nu bliver jeg igen mødt med tillid, og vi har frihed til at indrette vores rute efter borgernes behov”.

Også Jannie har haft overvejelser, om hun helt skulle forlade faget, men har ligeledes valgt at blive.

”Jeg elsker mit fag. Jeg elsker at gøre en forskel og høre historierne. Og så er jeg en af de tosser, der falder for de skæve eksistenser. Det skal de ikke have lov at ødelægge”.

Charlotte er, efter hun blev sagt op, blevet opereret i sit knæ, så hun er ikke i gang med at søge job endnu, men når det sker, kommer kortene på bordet med det samme, erklærer hun.

”Jeg har ikke gjort noget forkert, så jeg vil ikke gå og gemme mig som en anden forbryder. Jeg vil ikke starte et sted, hvor de ikke ved, hvad jeg har været igennem. Men inden jeg siger ja til et nyt job, vil jeg sikre mig, at det er et sted, hvor der er tillid til medarbejdernes faglighed og respekt for borgerens behov”.

Vent med at sige op

Flere af de afskedigede aftenvagter i Brøndbyøster hjemmepleje fik godtgørelse for usaglig opsigelse, fordi ledelsen ikke kunne dokumentere anklagerne. Sagen viser, at man ikke skal lade sig presse til selv at lægge en opsigelse, før alle sten har været vendt”, mener formand for FOA SOSU, Tina Græsted.

Læs mere

To opfattelser

Redaktionen har bedt om en kommentar fra Brøndby Kommune.

Ældrechef Lisbeth Sommer meddeler, at hun ikke kan kommentere på personalesager, men oplyser, at kommunen har en anden opfattelse af situationen.

Ifølge Lisbeth Sommer er kommunens vurdering, at der er grundlag for afskedigelserne, men man har valgt at indgå forlig for at skabe ro på arbejdspladsen og undgå et langt retsligt forløb.

• De tidligere medarbejdere i Brøndbyøster Hjemmepleje har via Lokalavisen Folkebladet sendt en hilsen og en tak til borgere og pårørende