• Læs op
• Udskriv

Kira Waltz Crillesen er fastholdelseskonsulent på SOSU H i Gladsaxe/Herlev. 

Hendes opgave består først og fremmest i at støtte op om elever på skolen, der eksempelvis enten har for meget fravær eller er kommet i tvivl, om de er havnet det rigtige sted.

”Men når først eleverne er i praktik, er der ikke meget, skolen kan gøre”, fortæller Kira Crillesen, der savner en større kobling mellem skole og praktik.

”Min oplevelse er, at praktikvejlederne står meget alene med de udfordringer, de møder, blandt andet i forbindelse med elever med dansk som andetsprog eller med personlige udfordringer. I første omgang er det selvfølgelig vigtigt, at vejlederne er uddannede, men jeg har hørt fra flere - også uddannede vejledere - at de ikke føler sig klædt på til at håndtere den slags udfordringer, som faktisk ofte fylder mere end de faglige”.

Kira Crillesen har for nylig taget en supervisor-uddannelse og drømmer om at få den i spil ude på praktikstederne.

”Jeg tror, at det ville være så godt givet ud, hvis vejlederne fik tilbud om supervision. Socialrådgiverne får supervision som hjælp til at håndtere vanskelige klienter, og på skolen får vi supervision for at blive bedre undervisere. Vejlederne burde have samme mulighed for at udvikle deres faglighed i et professionelt rum og lære af hinanden i mindre grupper”.

Mange elever får et chok

I det hele taget drømmer Kira Crillesen om, at skole og praktiksteder bliver bedre til at bruge hinanden.

”Det kunne være i form af et opstartsmøde med elev og vejleder omkring elever, som vi ved er bekymrede for at skulle i praktik, eller som har andre udfordringer. Det ville forberede vejlederen på, om der skal tages særlige hensyn”, foreslår hun.

”Det kunne også være interessant, hvis man efter en måneds praktik inviterede klassen ind til en fælles erfaringsudveksling. Eleverne er dem, der er dygtigst til at klæde hinanden på. At lade dem, der lykkes, fortælle hvad det er, de gør, kunne give noget overordnet perspektiv ud over ”min vejleder forstår mig ikke”.

Kira Crillesen har selv en fortid som social- og sundhedsassistent, så hun ved, hvad hun taler om, når hun forsøger at forberede eleverne på den hverdag, der venter dem i praktikken.

”Jeg er altid inde i klasserne for at tale om forventninger, inden de skal ud i deres første praktik. Men for mange elever er det alligevel et chok at blive en del af en travl hverdag. Vejlederne vil dem gerne, men de har ikke den nødvendige tid”, siger Kira Crillesen om kommer med en opfordring til praktikstederne:

”De steder, hvor det fungerer bedst, er dér hvor man som en samlet personalegruppe tager ansvar for eleverne. Bare det, at der er sat tid af til en fælles morgenmad den dag, de starter, kan gøre en forskel for hele deres oplevelse af praktikken”.

Læs temaet om elever og praktik