Forskellige fag bør ikke kaldes det samme
”SOSU” er blevet en massebetegnelse, som bruges om både ufaglærte og faglærte med to forskellige uddannelser og kompetencer. Det mener social- og sundhedsassistent Henriette Højgaard, der derfor indædt kæmper for en ny titel.
Af: Anne Guldager
”Hvem har egentlig fundet på den titel? Jeg kan ikke engang nå at sige det i telefonen, før røret bliver lagt på, fordi folk ikke har tid til at vente på, at jeg bliver færdig”.
Social- og sundhedsassistent Henriette Højgaard er træt. Træt af sine lange titel som ”social- og sundhedsassistent”, men endnu mere træt af bare at blive kaldt ”SOSU”.
”Jeg kan ikke komme i tanke om andre med forskellige uddannelser, der går under samme betegnelse. Når selv FOA kan finde på at skære alle over en kam og sige ”SOSU-området”, hvordan kan vi så forvente, at andre kan finde ud af det”, spørger hun.
Identitet og kompetencer
Henriette Højgaard forklarer, at for hende handler spørgsmålet om titler først og fremmest om identitet og kompetencer, og hun lægger vægt på, at det ikke må opfattes som en fagkamp.
”Men når to forskellige faggrupper og ikke mindst en stor mængde ufaglærte røres sammen i én stor gryde, bliver det sværere at skelne den ene fra den anden, mener hun.
Hun understreger, at når hun taler om, at der er manglende kendskab til, hvad hun kan som social- og sundhedsassistent, er det ikke sin nuværende arbejdsplads, gynækologisk afdeling på Herlev Hospital, hun hentyder til.
”Jeg elsker mit arbejde, hvor jeg bliver mødt af tillid og får lov at bruge det, jeg har lært. Men hverken medier eller folk generelt kender forskel på uddannelserne, og de aner ikke, at vi som social- og sundhedsassistenter også arbejder på hospitalerne. Jeg er SÅ træt af at se os omtalt overalt som ”SOSU-gruppen”. Det er jo blevet sådan nu, at det næsten kun er os selv, der kender forskellen og ved, hvad vi hver især kan. Og så får det indflydelse på, hvad vi må”, mener hun.
”Hvis vi skal rykke noget, tror jeg vi skal glemme lønnen et øjeblik og se på identitet og kompetencer først. Så skal det med lønnen nok komme bagefter”.
Hvad nu?
Henriette Højgaard stopper ikke med et interview i FOA SOSU, men har henvendt sig til alle de instanser, hun kan komme i tanke om, der kan have en interesse i sagen.
Og det er mange. Hvis sundhedsvæsnet skal kunne skaffe nok faglært personale også i fremtiden, er en navneændring i hele sundhedsvæsnets interesse, mener hun.
Hele sundhedsvæsnet skal råbes op, og derfor har også direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, hørt fra Henriette Højgaard. Det samme har formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj samt ikke mindst uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.
”Søren Brostrøm var måske lidt overkill, da han jo ikke har som sådan noget med uddannelser at gøre. Han lovede mig bare at forsøge at huske at udtale vores titler”, fortæller hun.
Henriette Højgaard har også haft fat i flere repræsentanter fra FOA, blandt andre formand for FOA SOSU, Tina Græsted, og næstformand for SOSU-sektoren, Vinni Jakobsen.
Sidstnævnte har svaret Henriette Højgaard, at FOA jævnligt får henvendelser fra medlemmer vedrørende samme emne, men henviser til SEVU, der på vegne af parterne, KL og FOA, har det administrative ansvar for uddannelsernes indhold.
Har givet det et år
Henriette Højgaard har hele vejen rundt har fået imødekommende svar, der giver hende ret i, at der mangler viden om de to uddannelsers selvstændige profil, men glider af på spørgsmålet om, at det er titlen, det er galt med.
Det får hende dog ikke til at give op, og hun er undervejs blevet så engageret i sagen, at den ikke bare fylder mange af hendes dage, men også nætter.
”Jeg har ligget søvnløs over det her flere gange, men jeg kæmper videre. Indtil videre har jeg givet mig selv et år, og så må vi se, hvad der er sket til den tid”.