• Læs op
• Udskriv

Som formand for elevrådet på SOSU H har Chanette Andersen et særligt indblik i, hvad der rører sig blandt eleverne, og hun kalder derfor sig selv ”den heldigste elev, der findes”.

Da FOA SOSU taler med hende, er Chanette Andersen i praktik som social- og sundhedsassistentelev Rehabiliteringscenteret i Furesø Kommune.

”Her har vi alle læringsmuligheder – vi skal bare selv række ud”, fortæller hun.

”Min vejleder er helt ekstremt dygtig til at vælge den læringsmetode, der passer til den enkelte elev, og mange af de andre kolleger er også gode til at tage ansvar for, at vi lærer noget”.

Chanette Andersen er ydermere så heldig, at der er tid til både fordybelse og refleksion, hvilket langt fra er tilfældet alle steder.

Høje forventninger

Chanette Andersen peger først og fremmest på travlheden ude på arbejdspladserne som årsag til, at mange elever vender tilbage til skolen med dårlige oplevelser i bagagen. Men det handler også om forventninger, der er blevet sat for højt, mener hun.

”Skolen lægger meget vægt på at sige, at vi som elever ikke indgår i normeringen, men virkeligheden er bare en anden. Jeg havde selv en forventning om, at jeg skulle gå rundt med en vejleder hele tiden, og sådan er det jo ikke. Derfor får rigtig mange et chok, når de kommer ud i praktik”.

Også skuffede forventninger til arbejdets indhold spiller ind, mener Chanette Andersen.

”Vi har vildt dygtige undervisere, der er sygeplejersker. Men når vi i praktikken ikke kommer i nærheden af at udføre mange af de opgaver, vi undervises i på skolerne, er der mange elever, der bliver skuffede. Jeg tror, det ville løse en del, hvis vi fik flere social- og sundhedsassistenter ind på skolerne som undervisere, så det blev mere kompetencenært”.

En ond cirkel

Hvis man leder efter et sted at placere skylden for, at mange elever giver op og ikke gennemfører uddannelsen, er det ikke Chanette Andersen, man skal henvende sig til.

”Jeg er ikke tilhænger af at placere skyld. Alle prøver at få enderne til at nå sammen, men det er en ond cirkel. Når der ikke er social- og sundhedsassistenter nok, er der heller ikke vejledere nok”.

”Jeg synes ikke, vi kan være bekendt at klandre nogen. Men vi skal blive bedre til at tale om de problemer, der er er, og vi er nødt til som elever også at spørge os selv, hvad vi kan bidrage med og huske, at vores vejledere også bare er mennesker”.

Første praktik skuffede

Det er ikke kun i sin nuværende praktik, Chanette Andersen føler sig som verdens heldigste. Også en praktik på Bispebjerg Hospital omtaler hun i meget rosende vendinger.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, og sin første praktik på et skærmet demensafsnit er ikke en, Chanette Andersen vil fremhæve for det gode.

”Jeg var kun lige startet, da jeg blev sat til at være alene på afdelingen, fordi de andre skulle til møde. Så selvfølgelig har der også været torne på min vej, men det opvejes af de steder, der har været rigtig, rigtig gode”.

  Læs temaet om elever og praktik