• Læs op
• Udskriv

Midt i november 2021 blev Møllegården Plejeboliger i Gladsaxe forsidestof.

Det begyndte med en række artikler i Berlingske om omsorgssvigt og krænkende handlinger, og hurtigt bredte opmærksomheden sig til Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, DR og sågar Se og Hør.

Da Berlingskes artikler udkom, var der kun fire dage til kommunalvalget, og flere lokalpolitikere var måske af den grund hurtige på aftrækkeren. I hvert fald gik flere med det samme i medierne og ud på Facebook for at tage afstand og kritisere, at de ikke havde hørt om sagen tidligere.

Et advokatfirma fik til opgave at foretage en uvildig undersøgelse. Fire medarbejdere blev sendt hjem, mens undersøgelsen stod på. Og ikke mindst på Facebook gik bølgerne højt.

Undersøgelsens konklusion blev, at sagen var blevet håndteret korrekt, og de fire medarbejdere fik besked om, at de kunne komme tilbage på arbejde.

Det værste man kan blive beskyldt for

”Jannie” og ”Peter” er to af de medarbejdere, der blev sendt hjem.

”Det hed sig, at det var for at beskytte os, men jeg følte, at det mere handlede om, at politikerne havde travlt med at vise handlekraft”, siger Jannie.

Hun og Peter ønsker at være anonyme, så deres navne er derfor opdigtede.

Da medlemsbladet FOA SOSU taler med dem i begyndelsen af februar, er de stadig så rystede over forløbet, at de får hjælp af en krisepsykolog.

”At krænke ældre mennesker er næsten det værste, man kan blive beskyldt for – jeg ville hellere have været beskyldt for at stjæle. Man siger, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, men jeg har følt, at det var omvendt. At jeg var skyldig, indtil jeg kunne modbevise det”, siger Peter.

Hård tone på Facebook

Noget af det, Peter og Jannie stadig bærer med sig, er de kommentarer, der væltede frem, da sagen blev omtalt på kommunens facebookside.

”Jeg kunne jo have ladet være med at læse dem, men det er svært bare at lukke alt ned, når man ved, at der bliver talt om en. Virkeligheden kører jo videre”, siger Jannie.

Da kommunen lagde resultatet af advokatundersøgelsen på Facebook, startede det en ny strøm af ophidsede kommentarer.

Det, der skulle have været en forløsning og en tilbagevenden til hverdagen for de hjemsendte, blev til en oplevelse af et nyt overgreb, fortæller Jannie.

”Min leder ringede og fortalte om undersøgelsens resultat. Hun fik det til at lyde som om, at nu var alt godt, så nu kunne jeg bare komme på arbejde igen. Men det kunne jeg ikke. Jeg var angst, lå søvnløs med tankemylder og havde en følelse af hele tiden at være på vagt”.

Fagforeningen var en livline

At Jannie og Peter fik tilbudt en psykolog og fik en plan for en langsom tilbagevenden til arbejdspladsen, er udelukkende FOAs fortjeneste, mener de begge.

”Tænk, hvis vi ikke havde været medlem af en fagforening. FOA har været vores livline”, siger Peter. 

Jannie har dog indtil videre måttet opgive planen om at komme tilbage på arbejde og er sygemeldt på ubestemt tid.

Peter er tilbage i aftenvagt, men stadig så mærket af sagen, at hans psykolog sammenligner det med PTSD – en lidelse, der oftest er forbundet med soldater, der har været i krig.

”Jeg er i konstant alarmberedskab. Hvis jeg hører en bil, der holder i tomgang nede på gaden, forestiller jeg mig, at det myldrer ud med journalister og pårørende. Og hvis jeg hører nogen, der taler i opgangen, tænker jeg, at de er efter mig. Jeg er hele tiden bange for at lave fejl, og når jeg er kommet hjem fra en vagt, kommer tankerne - huskede jeg nu den skraldespand - fik jeg sagt noget i et forkert tonefald?”.

”Den første aften, efter jeg var kommet tilbage, tænkte jeg, at nu falder jeg om. Men jeg ville jo også gerne tilbage og vise, at der var ikke noget i det, og at jeg er god til mit arbejde”.

Bebrejder politikerne

I løbet af samtalen vender Jannie flere gange tilbage til kommentarerne på Facebook – særligt dem, der er kommet fra politikerne.

”Tænker de slet ikke på, hvilke konsekvenser det kan få for mennesker, når de bliver hængt ud for noget, inden det er undersøgt? Politikerne er vores arbejdsgivere. De skulle have slået koldt vand i blodet i stedet for at dømme os på forhånd”.

- 0 -

Dagen før Berlingske offentliggjorde sin artikel om de påståede krænkelser på Møllegården fødte ”Mille”* en lille pige.

Fødslen skete fem uger før termin, så Mille måtte koncentrere sig fuldt og helt om sin lille datter i de første uger.

”Jeg var simpelthen nødt til at lægge låg på”, fortæller hun.

Det var først da advokatundersøgelsen gik i gang, at sagens omfang for alvor gik helt op for Mille. Hun var nødt til igen at forholde sig til den sag, hun troede for længst var håndteret, og som hun havde lagt bag sig.

Det mentale låg sprang af, og sagen fylder og har fyldt så meget, at Mille har haft svært ved at nyde den første tid med sin datter.

”Jeg føler, at de første tre måneder af min barsel er blevet taget fra mig. Der har været en bunke af SMS’er mails og telefonopringninger fra min leder, fra advokaterne og fra FOA, som jeg har skullet svare på. Men det var værste har været reaktionerne på sociale medier”, fortæller hun.

”Det overraskede mig egentlig ikke, at så mange almindelige mennesker havde en holdning til sagen, selvom de ikke vidste noget om den. Sådan er det jo på sociale medier, og jeg ved med mig selv, hvad der er rigtigt og forkert”.

”Men at jeg skulle forholde mig til at blive svinet til af politikerne, inden sagen overhovedet var undersøgt, det har naget mig og gør det stadig i meget høj grad”.

* Mille ønsker at være anonym, så hendes navn er derfor opdigtet.

Læs også: 

"Det ramte os alle sammen"

Borgmester: Jeg kan godt forstå, man bliver påvirket