• Læs op
• Udskriv

I Danmark får hver tredje af os på et tidspunkt i livet en psykisk sygdom. Langt fra alle kommer i kontakt med det psykiatriske system, men mange af dem, der gør, oplever, hvordan psykiatrien på en lang række områder halter bagefter det somatiske område. De oplever, at tilbuddet er utilstrækkeligt, at det kommer for sent, og at det mangler sammenhæng på tværs af sektorer.

Det er baggrunden for det faglige oplæg til en 10-årsplan, der i januar udkom fra Sundhedsstyrelsen.

Det er langt fra første gang, der er beskrevet målsætninger og lagt planer for et løft af psykiatrien. Men det er nyt med et oplæg, der går på tværs af det samlede psykiatriområde og kommer med anbefalinger til en prioritering af indsatserne i stedet for udelukkende at overlade prioriteringen til politikerne.

Oplægget er ikke en plan for, hvad der konkret skal gøres, men det peger på en række udfordringer og prioriterer, hvad der ud fra et fagligt synspunkt haster mest at få rettet op på, og hvad der kan foregå gradvist. 

Det er politikerne på Christiansborg, der skal vedtage en egentlig plan, og det faglige oplæg er derfor ikke garanti for, at der sker noget.  Men det er et godt skridt på vejen, mener FOA SOSUs fællestillidsrepræsentant i Region Hovedstadens Psykiatri, Lisbeth Glaven.

Dog er der også punkter, hun savner i oplægget.

”Det er et flot gennemarbejdet oplæg med mange gode anbefalinger, som man ikke kan være uenig i. Men som praktikere ville vi gerne have givet vores indspark. Når først oplægget ligger der, er det svært at få talt nogle områder op, som ikke er med fra start”.

Lisbeth Glaven savner blandt andet et afsnit om overgangen mellem børne- og voksenpsykiatrien.

”Oplægget prioriterer børnene, men glemmer fuldkommen, at man ikke bliver voksen fra det ene øjeblik til det andet, den dag man fylder 18 år. Det er så forfærdeligt at modtage børn, der kommer fra beskyttede rammer til en afdeling med store voksne, tatoverede mænd, der bommer dem for smøger”.

Lisbeth Glaven savner desuden overordnede strategier for borgere af anden etnisk herkomst samt ældrepsykiatrien.

”Som det er nu, er ældrepsykiatrien stort set bare et plejehjemstilbud med en dårligere normering end resten af psykiatrien, selvom behovet for personlig pleje er meget større. Man kan selvfølgelig godt vælge at tolke det positivt, hvis det betyder, at de ældre såvel som borgere af anden etnisk herkomst skal have lige så gode, målrettede tilbud som andre patienter i psykiatrien. Men det samme kunne man sige om børnene og de retspsykiatriske patienter, der har fået særlig opmærksomhed i oplægget”.

Også misbrugsområdet har fået sin egen plads i oplægget, og det er godt, mener Lisbeth Glaven.

”Det er der meget brug for. Disse mennesker svigtes, da de i det nuværende tilbud falder mellem to stole, kommune og region”.

Der har i mange år været fokus på nedbringelse af tvang i psykiatrien, men ofte med et ensidigt fokus på bæltefikseringer. Det har resulteret i, at antallet af bæltefikseringer er gået ned, mens den samlede brug af tvang er steget.

Derfor er det heller ikke overraskende, at der i det faglige oplæg endnu en gang lægges op til, at der skal anvendes mindre tvang.

Det kan man ikke være uenig i, mener Lisbeth Glaven – men anbefalingen burde efter hendes mening have været vendt om, så målsætningen var forebyggelse.

”En tidlig, forebyggende og deeskalerende indsats er nødvendig, da den netop beskriver motivet: At nedtrappe eventuel konflikt”, forklarer hun.

En af anbefalingerne i oplægget er, at der skal skrues op for vidensudvikling og forskning. Det øger kravene til dokumentation, der i forvejen fylder meget af plejepersonalets hverdag, mener Lisbeth Glaven.

”Der kan ikke tages mere tid fra relationsarbejdet. Selvfølgelig skal forskning prioriteres, men hvis vi skal dokumentere mere af hensyn til forskningen, er der noget af al den anden dokumentation, der skal saneres. Den nuværende mængde af dokumentation stjæler arbejdsglæde og udvander vores faglighed”, advarer hun.

Når alt det er sagt, glæder Lisbeth Glaven sig over, at social- og sundhedsassistenterne er nævnt i oplægget, og at der lægges vægt på, at de forskellige faggruppers kompetencer skal anvendes bedst muligt.

”Vi kan se, at der bliver rigeligt brug for social- og sundhedsassistenternes kompetencer i fremtidens psykiatri”.

Formand for den centrale SOSU-sektor i FOA, Torben Hollmann, har deltaget i en følgegruppe, der har været konsulteret undervejs i udarbejdelsen af det faglige oplæg.

I maj måned afholder FOA møde for tillidsvalgte i psykiatrien med erfaringsudveksling og udvikling af idéer til, hvordan der kan arbejdes videre lokalt og centralt.

Prioriterede indsatser

• Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet
• Styrkede indsatser til mennesker med svær grad af psykisk lidelse
• Afstigmatisering af psykisk lidelse
• Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer
• Forskning og udvikling

Grundlæggende forudsætninger

Det faglige oplæg udpeger fire ting, der skal være på plads, for at psykiatrien kan få et fagligt løft:

• Et gradvist, strategisk og langsigtet kapacitetsløft for at imødekomme behovet for indsatser og behandling, herunder bl.a. flere medarbejdere på tværs af både sociale og sundhedsfaglige indsatser
• Bedre rekruttering og fastholdelse af kompetente medarbejdere på tværs af faggrupper samt kompetenceløft
• Mere fleksibel opgavevaretagelse
• En tydeligere ansvarsfordeling i opgaveløsningen og bedre sammenhæng på tværs af sektorer 

Kilde: Fagligt oplæg til en 10-årsplan. Sundhedsstyrelsen, januar 2022