• Læs op
• Udskriv

Akutmodtagelsen på Herlev Hospital er Danmarks største og travleste. I løbet af et år passerer 97.000 patienter gennem afdelingen.

Inden patienterne sendes videre til indlæggelse på en sengeafdeling eller tager hjem igen, er mange af dem i kontakt med Rie Ludvig eller Adrian Bervild - eller med en af de andre social- og sundhedsassistenter, der arbejder i en af akutmodtagelsens to søjler: Medicinsk og kirurgisk.

Rie Ludvig og Adrian Bervild arbejder begge i medicinsk søjle. Det betyder, at de kan møde patienter med symptomer og sygdomme inden for smerter, infektions-, stofskifte- og lungesygdomme, cancer, blodsygdomme, neurologiske sygdomme og sygdomme i hjerte og kredsløb.

”Vi bliver tildelt et speciale, når vi møder ind, men specialerne overlapper ofte hinanden. Eksempelvis kan neurologiske symptomer stamme fra kardiologisk sygdom. Det kræver et veludviklet klinisk blik, og at man er god til at reflektere”, siger Adrian Bervild.

Brug for alle kompetencer

Selvom Adrian Bervild har været på afdelingen i forholdsvis kort tid, 3 år, har hans job udviklet sig meget i den tid, fortæller han.

”Dels har jeg selv fået mere erfaring, men det var også som om, de lige skulle finde ud af, hvad vores faglighed var, og hvad vi kunne. Der var mange ting, vi ikke måtte til at begynde med”.

Akutmodtagelsen opdeler patienterne i grønne, gule, orange og røde, alt efter hvor meget det haster at få dem i behandling.

Da Adrian Bervild begyndte på afdelingen, tog social- og sundhedsassistenterne sig kun af grønne og gule patienter, men sådan er det ikke længere, fortæller han.

”Der er udviklet et særligt kompetenceprogram for social- og sundhedsassistenterne på afdelingen, og vores kompetenceområde udvides hele tiden. Nu laver vi stort set det samme som sygeplejerskerne bortset fra at blande antibiotika og sætte IV-medicin op”.

80 procent koordinator

En af de funktioner, som social- og sundhedsassistenterne ikke måtte varetage tidligere, er funktionen som koordinator. Den sad sygeplejerskerne på, men nu bruger Rie Ludvig en stor del af sin arbejdstid som koordinator.

Hun sørger for, at det relevante udstyr og personale er klar, når der er en ambulance på vej; holder styr på, at lægerne tilser patienterne i den nødvendige rækkefølge; giver besked til sengeafdelingen, hvis patienten skal indlægges; kontakter hjemmeplejen eller den kommunale akutfunktion, hvis patienten skal hjem - og sørger i det hele taget for, at der er det flow, der skal til, for at patienterne kommer væk fra akutmodtagelsen så hurtigt som muligt.

”Det vigtigste ord her er faktisk flow”, siger Adrian Bervild.

En særlig personlighed

Et job i akutmodtagelsen er ikke for alle, fastslår Rie Ludvig.

”Kan man være her, kan man nok klare det meste. De, der rejser, gør det ofte inden for det første år, fordi de finder ud af, at det ikke er noget for dem. Man skal have en speciel personlighed for at være her. Man skal kunne trives i kaos og kunne håndtere de svære og nogle gange udadreagerende patienter og pårørende”.

De kriterier opfylder Rie Ludvig og Adrian Bervild, men som for som så mange andre har pandemien slidt på dem, erkender de.

”Vi er heldigvis nu ved at være ude på den anden side, men de sidste to år har været utrolig hårde med mængder af meget syge covid-patienter og hele arbejdsdage i isolationsudstyr”, fortæller Rie Ludvig.

”Normalt kan vi godt have en fredfyldt vagt indimellem. Det oplevede vi ikke en eneste gang under pandemien”, tilføjer Adrian Bervild. ”Jeg har haft dage, hvor jeg er kommet hjem og har tænkt, at det her overlever jeg ikke – sådan tror jeg, vi alle sammen har følt indimellem”.

Når det er sagt, lægger de begge vægt på, at akutafdelingen er et godt sted at være, hvis man vil udvikle sine kompetencer og ikke mindst have mulighed for at bruge dem.

God dynamik

Da Rie Ludvig, der er 57 år, kom til afdelingen i 2020, var det ikke kun hendes faglige kompetencer, der sikrede hende jobbet, men faktisk også hendes alder, fortæller hun.

”Jeg var overrasket over, hvor nemt det var for mig at få et job. De foretrækker social- og sundhedsassistenter med livserfaring, fordi vi er mere robuste. Jeg havde ikke forventet, at min alder ligefrem ville komme mig til gode”.

En af de ting, Adrian Bervild fremhæver ved arbejdet på akutafdelingen, er, at personalegruppen er blandet.

”Mænd tiltrækkes til afdelingen af tempoet, den høje faglighed og den prestige, de forbinder med arbejdet. Det giver en god dynamik, at vi er både mænd og kvinder, unge og mere erfarne”.

Både Rie Ludvig og Adrian Bervild er praktikvejledere. Selvom alle elever har givet udtryk for, at de har lært meget under deres praktik, har de også set elever, der er blevet skræmt af det høje tempo.

”Vi har haft elever, der efter at være stoppet hos os, har været overbeviste om, at tempo og miljø på et plejehjem er mere for dem. Men vi hører også meget positivt fra eleverne, blandt andet at vi har en meget sammentømret personalegruppe”, siger Rie Ludvig.

Ikke kedeligt

På vej ud ad døren for at tage sig af den næste patient, sammenfatter Rie Ludvig, hvad det er, der har fastholdt hende i jobbet – selv gennem en opslidende pandemi.

”Her er ikke kedeligt. Vi er her, fordi vi kan lide mangfoldigheden og har mulighed for at udvikle os. Samlet set er akutmodtagelsen et godt sted at arbejde, med gode kolleger og en høj faglighed”.

Adrian Bervild får det sidste ord: ”Man bliver dygtig af at være her”.

Fakta om aku­t­mod­ta­gel­sen

Akutmodtagelsen er opdelt i to søjler, hvor sygeplejersker, sekretærer og læger varetager patientens behandling og pleje inden for alle hospitalets specialer.  

Medicinsk søjle behandler patienter inden for:

• Medicin (fx smerter, infektionssygdomme, stofskiftesygdomme og lungesygdomme)
• Onkologi (kræftsygdomme)
• Hæmatologi (blodsygdomme)
• Neurologi (sygdomme vedrørende hovedpine, hjerne og nerver)
• Kardiologi (sygdomme i hjerte og kredsløb)

Kirurgisk søjle behandler patienter inden for:

• Gastrokirurgi (mave- tarmkirurgi, fx blindtarmsbetændelse, mavesmerter)
• Gastromedicin (mave-tarmmedicin, fx leversygdomme, medicinske tarmsygdomme)
• Urologi (sygdomme i urinvejene, fx nyresygdomme og blæresygdomme)
• Ortopædkirurgi (sygdomme i knogler, sener og led)
• Alvorlige ulykker og traumer
• Mindre småskader