• Læs op
• Udskriv

Rettelse:

I medlemsbladet FOA SOSU nr. 4 2022 kunne man læse nedenstående reportage fra den nye regionale sterilcentral.

Af artiklen fremgik, at de mange lokale sterilcentraler og mindre genbehandlingsenheder, der tidligere var fordelt på regionens sygehuse og kirurgiske afdelinger, er blevet nedlagt.

Det er ikke korrekt. Den nye regionale sterilcentral på Herlev Hospital, som redaktionen besøgte, fungerer som beskrevet efter planen. Men det samme er langtfra tilfældet med den del af sterilcentralen, der ligger på Rigshospitalet Blegdamsvej.

Den nåede ikke engang at blive officielt indviet, før den måtte lukke igen, blandt andet fordi gulvet ikke kunne holde til de robotter, der skulle tage sig af det tunge arbejde. Det betyder, at de gamle sterilcentraler og satellitter på flere af regionens hospitaler endnu ikke har kunnet rykke ind på den nye regionale sterilcentral. Redaktionen beklager fejlen.

Som den lille robot kommer susende henad gulvet, ligner den en yngre fætter til droiden R2-D2 fra Star Wars.

Den lille robot udgør sammen med flittige samlebånd og muskuløse robotarme en del af arbejdsstyrken i Region Hovedstadens nye Sterilcentral, der holder til på Rigshospitalet Blegdamsvej og Herlev Hospital, og som er verdens mest automatiserede sterilcentral.

Sterilcentralen på Rigshospitalet blev taget i brug i 2020, og i april 2022 fulgte Herlev efter.

Samtidig er de mange lokale sterilcentraler og mindre genbehandlingsenheder, der tidligere var fordelt på regionens sygehuse og kirurgiske afdelinger, blevet nedlagt, og personalet er nu samlet på de to matrikler. Det gælder blandt andre sterilassistenterne, der langt fra er blevet arbejdsløse, selvom de har fået nye kolleger i form af teknikere, IT-folk og ingeniører.

Sterilassistent Anne Enderlein har været med helt fra dag ét. Hun forlod sit oprindelige fag som fodterapeut og blev lokket af muligheden for at være med til at bygge en helt ny arbejdsplads op i sterilcentralen.

En ny kultur

”Jeg fik at vide fra start, at jeg ville blive en del af et projekt, hvor vi selv skulle være med til at udvikle den arbejdsplads og kultur, vi gerne villa have”, fortæller Anne Enderlein.

Hun fremhæver fællesskabet mellem sterilassistenter, teknikere, IT-medarbejdere, sygeplejersker, laboranter, farmakonomer og ingeniører, der tilsammen udgør den organisme, som forvandler blodigt operationsudstyr til sterile instrumenter klar til brug.

Som tidligere fodterapeut kender Anne Enderlein de hygiejniske principper, men hun har skullet tilegne sig en masse ny viden og kompetencer for at kunne udfylde rollen som sterilassistent.

”Det er spændende at være med til at bygge noget nyt op, men  det har også været stressende, at der er så mange ting at lære – og når man lige har lært det, laver de om på processerne. Det har været en stejl læringskurve”, siger Anne Enderlein, der har været igennem uddannelsen til sterilassistent på SOSU H.

Det menneskelige øje

Hovedet har været på overarbejde, men til gengæld er arbejdet på Sterilcentralen ikke så fysisk hårdt, som det har været tidligere. Det tungeste klarer robotterne, men det menneskelige øje kan ikke undværes, understreger Anne Enderlein.

Det gælder ikke kun, når der skal spottes pletter af blod eller rust, men også i forbindelse med pakke-processen, hvor visse instrumenter har størrelser og former, der kræver et særligt blik at samle og pakke rigtigt. ”Det tog to-tre måneder, før jeg foralvor forstod det hele, men når man først kan det, er det en sjov og vigtig niche, og det bliver aldrig kedeligt”.

”Vi kan skifte mellem flere funktioner. Jeg kan godt lide at have ansvar og overblik, men nogle dage er det rart at kunne slappe lidt af med at vaske op”.

”Det er virkelig learning by doing. Alle processer er beskrevet, så vi kan læse os til dem i detaljer, men vi videndeler meget og kalder på hinanden, hvis vi står med et instrument, vi ikke har prøvet at samle før”.

Instrumentbakkerne har en chip, der gør det muligt at finde ud af, hvor instrumenterne har været brugt før, hvornår de er blevet gjort rene, og hvor længe de har været på lager, så også scanning i forbindelse med alle processer er en vigtig del af sterilassistenternes arbejde.

Har taget lang tid

Beslutningen om en fælles regional sterilcentral blev truffet helt tilbage i 2009, da der kom nye standarder med skærpede krav til kvaliteten af genbehandling af operationsudstyr.

Uddannelsesleder Rikke Valentin har været med i den igangværende proces med at fusionere de eksisterende sterilcentraler og genbehandlingsenheder de seneste 4,5 år. Hun lægger ikke skjul på, at ikke alt har været lige nemt hele vejen.

"Fusionen har taget lang tid, fordi der har været udfordringer med at få systemerne til at passe sammen. Der har været nogle børnesygdomme undervejs og en del gennemstrømning af personale”, fortæller hun.

”Fusionering er altid en svær størrelse, og ikke alle har været glade for at skulle flytte. Det er svært at eksistere i en organisation, der er i projekt og drift samtidig”.

Uopfordrede ansøgninger

Sterilcentralen har haft sværtved at skaffe personale. Man harderfor gjort en ekstra indsats forat blive synlig på jobmesser og påSOSU-skolerne. Det har betydet, at der nu kommer flere uopfordrede ansøgninger, fortæller Rikke Valentin.

Flertallet af ansøgerne har ingen tidligere erfaring fra arbejdet på en sterilcentral, så undervisning og sidemandsoplæring spiller en stor rolle, forklarer Rikke Valentin, der forventer at det fremover vil være lettere både at rekruttere og fastholde personale.

”Projektet med fusionen har løftet ikke kun de kvalitetsmæssige standarder, men også arbejdsmiljøet. Før var sterilassistenterne en overset gruppe, der var gemt lidt væki kælderen, men nu står de lyst og venligt og spares for tunge løft og ensidigt gentaget arbejde”.

Rikke Valentin fremhæver ligesom Anne Enderlein samarbejdet og fællesskabet på tværs af sterilcentralens mange forskellige faggrupper.

”Det hierarki, der er mange andre steder i sundhedsvæsnet, findes ikke her. Vi spiser alle sammen frokost sammen og forsøger at skabe en kultur, hvor alle brikker er lige vigtige”, siger Rikke Valentin, men fremhæver alligevel sterilassistenternes rolle:

”Det er dem, der udfører vores kerneopgave. De skal være stolte af deres fag, for de gør virkelig en stor forskel for patientsikkerheden”.

FAKTA OM DEN REGIONALE STERILCENTRAL

• Den Regionale Sterilcentral leverer kirurgisk udstyr til 30 operationsgange, 200 ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser på Region Hovedstadens hospitaler (undtagen Bornholm), der tilsammen udfører op mod 1.000 daglige operationer.
• Den Regionale Sterilcentral har som den første i verden erstattet mange manuelle processer med robotteknologi.
• Op mod 46.000 forskellige instrumenttyper kommer igennem centralen.
• Den Regionale Sterilcentral erstatter en række lokale sterilcentraler og består af to enheder på Herlev Hospital og Rigshospitalet Blegdamsvej.
• Centralen er arbejdsplads for ca. 200 sterilassistenter, 20 specialteknikere og 10 IT-supportere.
• Den kører i døgndrift 365 dage om året.