Der er brug for seniorerne

FOA SOSU indbød i november alle kommunale tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter til en konference om seniorvilkår.

Målet var at få sat gang i drøftelserne på arbejdspladsen, så opmærksomhed på vilkår for seniorer kan blive en del af driften.  

”Det er ikke ualmindeligt, at en kommune eller en arbejdsplads har en nedskrevet seniorpolitik. Men vi ved fra vores tillidsrepræsentanter, at mange politikker ikke kommer ud at leve”, fortalte formand for FOA SOSU, Tina Græsted.

”Det er fint, at der står i en seniorpolitik, at der skal afholdes seniorsamtaler og tages individuelle hensyn, men hvis ikke samtalerne sættes i system, og det bliver en del af kulturen på arbejdspladsen, at der skal tages hensyn til særlige behov, risikerer de gode viljer at drukne i hensynet til den daglige drift”.

Individuelle hensyn

Hvor en seniorpolitik beskriver nogle overordnede rammer og procedurer, bør en senioraftale tage udgangspunkt i konkrete behov, understregede Tina Græsted.

”Det eneste vi kan være nogenlunde sikre på, er, at arbejdsgivernes behov er det samme allevegne: De har brug for seniorernes arbejdskraft. Til gengæld vil det være meget forskelligt, hvad der skal til for at fastholde de enkelte medarbejdere”.

”Nogle vil måske have brug for færre timer, mens andre gerne vil arbejde på fuld tid, men med færre nattevagter, og andre igen har behov for at blive aflastet i forhold til de mest fysisk krævende opgaver”.

Ekstra tid til trappen

Behovet for individuelle aftaler og hensyn gik igen i drøftelserne blandt tillidsrepræsentanterne.

Der blev blandt andet talt om mere indflydelse på vagtplanen, færre weekend- og ekstravagter, men også om små bitte ændringer, der kan gøre en stor forskel.

”Det kan for eksempel være, at en ældre medarbejder har brug for 5 minutters ekstra tid, hvis hun skal op på 6. sal eller for lidt ekstra tid sammen med borgerne”, sagde fællestillidsrepræsentant Susan McAlden.

”Hvilken visitation vil give borgerne mere tid af hensyn til medarbejderne?”, lød et spørgsmål fra salen.

”Lad os starte med drømmene og så bagefter finde ud af, hvad der kan lade sig gøre”, opfordrede Susan McAlden og understregede, at det starter med samtalen. ”Seniorsamtalerne skal sættes i system. Vi har brug for viden i stedet for antagelser”.

Tina Græsted tilføjede, at kommunerne bruger mange penge på vikarer og ansættelse af ufaglærte. ”Hvis man bruger nogle af de penge til at få faste, faglærte medarbejdere til at blive længere, koster det ikke noget”, mente hun.

Eller som en deltager formulerede det:  ”Det er i virkeligheden et spørgsmål om enten eller: Hvis jeg skal blive, skal jeg have nogle forhold, jeg kan arbejde under”.