En overset mulighed
Kun en enkelt kommune i FOA SOSUs område har benyttet en ny mulighed i overenskomsten for at indplacere medarbejdere med særlige funktioner i en praksisnær udviklingsstilling.
Af: Anne Guldager
Forventningerne var store, da der i den kommunale overenskomst blev indført en ny stillingsbetegnelse i ældreplejen: Praksisnær udviklingsstilling.
Den nye stillingsbetegnelse giver mulighed for, at ansatte, der varetager en række særlige funktioner eller har særlige ansvarsområder, kan lønindplaceres på ny med udgangspunkt i løntrin 34 som grundløn.
Særlige funktioner kunne for eksempel være som tovholder/koordinator uden ledelsesansvar, faglig nøglemedarbejder eller medarbejder med særlige lærings- og udviklingsfunktioner.
Muligheden trådte i kraft i april 2022, men der ikke sket ret meget.
Gladsaxe skiller sig ud
Af FOA SOSUs 18 kommuner, er det indtil videre kun Gladsaxe, der har benyttet sig af muligheden.
Kommunens seks læringsvejledere blev i 2022 indplaceret i en praksisnær udviklingsstilling, og social- og sundhedsassistent Tanja Hagger Jensen er en af dem.
Hun har været læringsvejleder siden 2017, og den nye stillingsbetegnelse ændrer ikke ved indholdet, men har givet mere i lønningsposen.
Som læringsvejleder i hjemmeplejen har Tanja Hagger Jensen en koordinerende funktion i forhold elever og daglige vejledere. Hun modtager og introducerer eleverne, samler dem til ugentlig fælles refleksion m.m., og hun har skabt en kulturændring, der har gjort elevernes læring til alle medarbejderes ansvar og ikke kun den daglige vejleders.
”Det har gjort, at eleverne er meget glade for at være her og gerne vil tilbage, når de er færdiguddannede, og vi har derfor ikke de problemer med at skaffe hænder, som man hører om andre steder”, fortæller hun.
Kan betale sig i det lange løb
Det var hjemmeplejeleder Anne Kristensen, der i 2017 tog initiativ til den koordinerende læringsvejleder-funktion. Og det var hende, der i 2022 fik øje på den nye mulighed i overenskomsten for at indplacere læringsvejlederne i praksisnære udviklingsstillinger.
Gladsaxe kunne godt have valgt at lade de seks læringsvejledere fortsætte i det almindelige lønforløb for social- og sundhedsassistenter, selvom den nye stillingsbetegnelse kom ind i overenskomsten, men Anne Kristensen ser de praksisnære udviklingsstillinger som en investering i faglighed og kvalitet.
”Da jeg hørte om muligheden, kunne jeg se, at den læner sig fuldstændig ind i den beskrivelse, vi har af funktionen som læringsvejleder. Det er ikke, fordi vi rutter med pengene i Gladsaxe, men det handler om rekruttering og om at passe på de medarbejdere, vi har. Jeg er sikker på, at det vil kunne betale sig i det lange løb”, mener hun.
”Det er en fantastisk mulighed for at skabe nye karriereveje inden for faget, for det er en helt forkert tankegang, at al udvikling af social- og sundhedsområdet skal varetages af sygeplejersker. Social- og sundhedspersonalet har deres egen faglighed, og det er dem, der er bedst til at lære fra sig til deres kolleger”, mener hun.
”Jeg forstår simpelthen ikke, at det ikke er noget, andre kommuner benytter sig af”, erklærer hun.
Holder ikke til mødet med virkeligheden
Også formand for FOA SOSU, Tina Græsted, undrer sig over, at ikke alle kommuner har gjort som Gladsaxe.
”Vi mangler så mange faglærte medarbejdere på vores område. Det var derfor vi lavede aftalen om praksisnære udviklingsstillinger med KL. Men når det kommer til virkeligheden ude i kommunerne, så er der ikke penge til det, får vi at vide”.
”Men hvis ikke kommunerne kan se fidusen i at udvikle medarbejderne og give mulighed for nye karriereveje, så skyder de sig selv i foden”, mener hun.
”Hvis man ikke kan få øje på en karrierevej inden for sit eget fag, så kigger man jo i en anden retning. Kommunerne er simpelthen nødt til at vågne op”.