• Læs op
• Udskriv

I nærheden af Nordisk Film i Valby finder man Kirsten Walthers vej. Vejen er opkaldt efter skuespilleren, der blandt andet lagde krop til Yvonne fra Olsen Banden, men vejen er langt fra så farverig som Yvonne.

På et anonymt hjørne på den kedelige vej er en dør, der heller ikke gør meget væsen af sig. Men åbner man døren og går få trin op ad trappen, er det en helt anden historie.

Her finder man nemlig KABS Stjernevang, der i den grad hylder æstetikken med kunst på væggene, grønne planter og bløde sofaer som kontrast til det mørke, som mange af stedets brugere kommer med.

KABS er et behandlingscenter for stof- og alkoholmisbrug. Centeret har fem afdelinger og er et af de største i Danmark med i alt 125 ansatte.

Otte af medarbejderne er social- og sundhedsassistenter, blandt andre Said Akrim og Jeanette Lyngbech, som arbejder i afdelingen KABS Stjernevang og har rykket en time ud af kalenderen for at fortælle om deres arbejde.

Sundhedsfaglige kompetencer

De otte social- og sundhedsassistenter i KABS har ligesom sygeplejerskerne en række sundhedsfaglige opgaver i forbindelse med misbrugsbehandlingen, som de socialfaglige behandlere ikke kan varetage. Blandt andet er det dem, der foretager indskrivningen, når der kommer nye brugere til alkoholbehandling.

”Det er os, der i samråd med en psykiater vurderer, om afrusningen kan foregå ambulant, eller om det er noget, der skal gøres på hospitalet. At måle værdier og vurdere abstinenssymptomer er nogle af de kompetencer, vi har som sundhedsfaglige”, siger Said Akrim.

”Hvis man har drukket i mange år, kan man have vænnet sig så meget til at have abstinenser, at man svarer, at man har det godt, selvom det ikke er tilfældet. Vi kan ved at bruge vores kliniske blik få øje på, om borgeren for eksempel ryster eller sveder eller har andre symptomer, vi skal reagere på”, forklarer han.

Misbrugsbehandlere

Udover de sundhedsfaglige opgaver er social- og sundhedsassistenterne i KABS Stjernevang misbrugsbehandlere på linje med de øvrige faggrupper.

Stjernevang er et tilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser, der ud over deres misbrug af stoffer også er ramt af psykisk sårbarhed. Behandlingen fokuserer på begge dele.

Det misbrug, som brugerne kommer med, er hash, GHB, overforbrug af medicin samt centralstimulerende stoffer som amfetamin, MDMA og kokain.

Egentlig skulle Jeanette Lyngbech have været i gang med en samtale med en bruger, men den er aflyst. Den pågældende er et godt eksempel på nogle af de problematikker, brugerne i KABS kæmper med, fortæller hun.

”Brugeren har gennem ugentlige samtaler med mig nået sit mål om ophør med hash. Vedkommende har været udsat for flere voldelige overfald, som også har været med til at trigge angst. Gennem samtalerne arbejder brugeren med at tilegne sig alternative strategier for at blive fastholdt i en sund cirkel og undgå tilbagefald”. 

Samme morgen har Jeanette Lyngbech haft samtale med en bruger, som hun har i ambulant, medicinsk afrusning.

”Da han kom her til morgen, havde han stoppet sin afrusning selv, fordi han ikke mener, at han har abstinenser. Han havde også drukket på antabus, og det må man jo ikke, så det skulle vi lige have lidt styr på”.

Med jobbet som misbrugsbehandler følger desuden en række administrative opgaver som for eksempel kontakt til brugerens kommune om indstilling til misbrugsbehandling. 

Ligger lige til højrebenet

I forbindelse med udredning af, hvilke mål brugeren skal arbejde med under sin behandlingsperiode, er brugeren i kontakt med flere forskellige faggrupper. Om den ene eller den anden faggruppe derefter bliver den pågældendes primære behandler, afhænger af hvilke problematikker og målsætninger brugeren kommer med.

”Selvfølgelig handler det også om connection, men jeg synes ikke, vi oplever ret tit, at en bruger insisterer på en bestemt person”, siger Jeanette Lyngbech. 

”Hvis det er en bruger med rigtig mange sundhedsmæssige skavanker, ligger det jo lige til højrebenet, at det skal være en af os sundhedsfaglige. Og hvis det er en, som har en hel masse, der skal ryddes op i socialt, giver det mening, at det er en socialrådgiver. Alle faggrupper har rollen som faste behandlere, bortset fra vores psykiater, psykologer, og traumeterapeut”. 

”Som fast behandler i Stjernevang kommer alle igennem kurser og uddannelse som MI (motiverende samtale), KAT (kognitiv adfærdsterapi), ACT (Acceptance and Commitment Therapy), DAT (dialektisk adfærdsterapi) og alkohol, som vores behandling er funderet i”, fortæller Jeanette Lyngbech.

En stor værktøjskasse

Både Jeanette Lyngbech og Said Akrim har en fortid i psykiatrien, hvor de også har arbejdet med misbrugsbehandling.

”Vi har været i systemet i mange år, så vi har en kæmpe værktøjskasse og bruger vores psykiatriske kompetencer i misbrugsbehandlingen”, siger Said Akrim.

Men det er også helt afgørende, hvilket menneskesyn man kommer med, understreger han.

”Ellers vil man få svært ved at arbejde med den her målgruppe, fordi der er så meget brandslukning og ofte er et eller andet, der forhindrer vores brugere i at arbejde videre med deres mål. Der skal vi hjælpe dem med at holde fast og stille og roligt guide dem i det kaotiske liv, de nogle gange har med sig”.

”Vores brugere føler ofte, at de andre steder i systemet bliver dømt, for eksempel på jobcenteret. Det er en vigtig værdi i Stjernevang at være ikke-dømmende” siger Jeanette Lyngbech.

 For at sikre en ikke-dømmende tilgang, får personalet i KABS løbende supervision.

Glade og stolte

Det skinner igennem under hele interviewet, at Said Akrim og Jeanette Lyngbech har et job og en arbejdsplads, de er både glade for og stolte af.

”Jeg tror ikke, at der er ret mange, som ved, at man også kan bruge sin uddannelse som social- og sundhedsassistent inden for det her område”, siger Said Akrim.

”Jeg føler, at vi social- og sundhedsassistenter i KABS er værdsatte som dygtige og kompetente medarbejdere. Vi har kompetencer inden for både det sociale område og det sundhedsfaglige, så med os får man faktisk en fuld pakke”.

Både Said Akrim og Jeanette Lyngbech fremhæver god ledelse som en af grundene til, at de hver dag går glade på arbejde.

”Når man har en god leder, er der udvikling, samtidig med at der er ro på. Det gør noget ved arbejdsmiljøet, at man har en, der styrer båden. Men vi kan bestemme rigtig meget selv og bliver hørt og anerkendt for vores synspunkter”, siger Jeanette Lyngbech.

Alle er lige

Også den høje faglighed og en meget høj grad af tværfaglighed kommer på listen over det, der gør KABS til en særlig arbejdsplads, mener Said Akrim.

”Det betyder meget for mig, at vi er lige. Når vi sidder til vores behandlingskonferencer, er der ikke forskel på en psykiater og en social- og sundhedsassistent. Vi beskriver, og vi kommer med vores observationer og vores tanker, og vi bliver anerkendt for det, vi bringer på banen”.

Og så er der det med at gøre en forskel, tilføjer Jeanette Lyngbech.

”Det er en meget stor ting for et menneske pludselig at få øje på sine onde cirkler og begynde stille og roligt at gøre noget andet end det, man plejer. Det gør en kæmpe kæmpe forskel”.