Skal vi lave en aftale?
Formand Tina Græsteds leder fra medlemsbladet FOA SOSU nr. 3 2023
Af: Tina Græsted, formand for FOA SOSU
Det er jo egentlig bare det, det handler om. En overenskomst er bare en aftale. En aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og en aftale med en slutdato.
For de offentlige overenskomster er den slutdato den 31. marts 2024, og vi skal derfor lave en ny aftale inden. Den slags tager lang tid, så vi er allerede godt i gang med at spørge jer, hvad I synes, der skal med i aftalen.
Eller aftalerne – for der er jo mere end én.
På det offentlige område forhandler vi med tre forskellige arbejdsgivere: Regioner, kommuner og Staten. De kan have forskellige prioriteringer, og derfor er overenskomsterne også forskellige.
Foreningen Danske Regioner forhandler for alle 5 regioner, og de skal først blive enige med hinanden, inden de overhovedet kan sætte sig til forhandlingsbordet. Og det samme med KL, der er kommunernes forening og repræsenterer alle landets 98 kommuner.
På vores side af bordet er FOA en del af Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 51 forskellige faglige organisationer. Selvom FOAs formand Mona Striib er formand for Forhandlingsfællesskabet, er det ikke kun FOAs interesser, hun kan bære frem til forhandlingsbordet. De forskellige forbund har forskellige interesser og prioriteringer, og inden vi møder arbejdsgiverne, skal vi finde et fælles fodslag.
Det kan alt sammen lyde meget indviklet, men én ting kan siges meget enkelt:
Jo flere vi er, jo stærkere står vi, når de egentlige forhandlinger med arbejdsgiverne går i gang efter årsskiftet. Og det er derfor, vi ikke bare river os løs og forhandler alene.
Jo mere, I engagerer jer i forhandlingerne ved at komme med jeres drømme, ønsker og krav, jo mere vægt taler vores forhandlere med.
Postkassen er åben for alle input, men det er ikke alt, der hører til under overenskomstforhandlingerne.
For eksempel er normeringer, serviceniveau og arbejdsvilkår for elever og praktikvejledere underlagt det kommunale selvstyre, så hvor gerne vi end ville, kan vi ikke kræve højere normeringer og bedre arbejdsvilkår ved overenskomstbordet.
Men det gør vi selvfølgelig et andet sted, nemlig over for politikerne hver eneste dag året rundt.