• Læs op
• Udskriv

Den 5. september var en særlig dag på Københavns Professionshøjskole.

Det var dagen, hvor 25 medarbejdere fra Region Hovedstadens hospitaler begyndte på et særligt modul på Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis.

Det nye modul, ”Multikompleksitet i social og sundhedsfaglig praksis”, er målrettet hospitalsansatte social- og sundhedsassistenter og skræddersyet i forhold til målgruppens behov.

Et andet modul, ”Sammenhængende forløb og tværfagligt samarbejde” er blevet særligt tonet til social- og sundhedsassistenterne på tværs af regionens hospitaler.

Input fra ledere og medarbejdere

Da medlemsbladet FOA SOSU besøger professionshøjskolen har de 25 nye studerende endnu ikke haft deres første skoledag, så det er adjunkt Henrik Wiben og uddannelseskonsulent Marie-Louise Sederberg, der tager imod.

Københavns Professionshøjskole overtog Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis fra Københavns Erhvervsakademi i 2021 og gik derefter i dialog med hospitaler og kommuner for at fortælle om uddannelsen og de muligheder, der ligger i den.

Vejen førte blandt andet forbi FOA SOSUs fællestillidsrepræsentanter på hospitalerne i Herlev og Hvidovre, Lars Ole Jacobsen og Helle Nørgaard, der har en stor aktie i tilblivelsen af de to målrettede moduler, fortæller Marie-Louise Sederberg.

I løbet af det halvandet år, der er gået, fra den første tanke blev født, har Københavns Professionshøjskole  haft møder med de forskellige aktører, og Marie-Louise Sederberg og Henrik Wiben har derefter tilrettelagt uddannelsen på baggrund af input fra fællestillidsrepræsentanter, chefsygeplejersker og medarbejdere på baggrund af målgruppens behov.

Har savnet tilbud

Fællestillidsrepræsentant Lars Ole Jacobsen har store forventninger til den nye uddannelse og de positive konsekvenser, han forventer, den vil føre med sig.

”Hidtil har vi som social- og sundhedsassistenter på hospitalerne skulle finde vores tilbud om kurser og uddannelse på bl.a. regionens kursusportal, hvor der måske har været ét tilbud til social- og sundhedsassistenterne for hver 50 tilbud til sygeplejerskerne”.

”Vi har tit hørt, at hvis vi ville videre, kunne vi da bare blive sygeplejersker, men hvis det var det, vi ville, var vi jo gået den vej fra starten. Det er to helt forskellige uddannelser, og nu har vi fået en mulighed for at uddanne os ind i faget i stedet for ud”.

Succesen afhænger af, om deltagerne får lov at bruge deres nyerhvervede kompetencer, når uddannelsen er slut, understreger Lars Ole Jacobsen.

”Da vi i sin tid talte med nogle af social- og sundhedsassistenterne om den her idé, var det første, de sagde ”hvad skal jeg bruge det til?”, fordi de er vant til hele tiden at skulle slås for at få lov at bruge deres kompetencer”.

”Men alle fem hospitaler har fra starten bakket op om det her, så min forventning er, at deltagerne kommer tilbage til afdelingen og får måske ikke et helt nyt job, men nogle nye arbejdsopgaver”.

Kulturændring hos ledere og medarbejdere

For at være sikker på at få et bæredygtigt antal deltagere, er det aftalt, at hospitalerne hver især skal stille med 5 deltagere, så der kan oprettes hold med 25 deltagere.

Modulerne er tilrettelagt som en kombination af undervisning og praktiske workshops. Der skal skrives opgaver undervejs ligesom på de øvrige moduler under akademiuddannelsen, men mere uddannelse vil blive flyttet ud i praksis.

Henrik Wiben gætter på, at fordelene ved, at samtlige deltagere kommer fra hospitalssektoren, vil række ud over værdien af det skræddersyede indhold:

”Jeg tænker, at man vil få nemmere ved at spejle sig i hinandens problematikker, og så vil det give mulighed for at danne netværk og lade sig inspirere af det, andre gør”.

Han kalder det en kulturændring, at der er ved at brede sig en erkendelse af, at social- og sundhedsassistenter har lige så meget brug for efter- og videreuddannelse som for eksempel sygeplejersker og terapeuter.

”Vi prøver at massere den tankegang ind i faggruppen selv og også i deres ledere, der ikke bare skal se på social- og sundhedsassistenterne som nogle der skal klare driften”, siger han.

Marie-Louise Sederberg tilføjer, at det at tilbyde videreuddannelse til sine medarbejdere bør ses som en investering:

”I øjeblikket bliver der lukket senge på grunde af store problemer med at skaffe personale. Ved at videreuddanne medarbejdergruppen og anvise karriereveje gør man det mere attraktivt at blive i stedet for at søge andre steder hen”.

FAKTA OM AKADEMIUDDANNELSE

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal man have minimum 2 års relevant erhvervserfaring og en uddannelsesbaggrund, som er enten en erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse.

Tager man en hel akademiuddannelse er det to obligatoriske moduler og tre valgmoduler, og man afslutter med et afgangsprojekt.

Modulerne om multikompleksitet og sammenhængende forløb, som er særligt målrettet hospitalsansatte, er oprettet som valgmoduler i Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis.

Der er indgået kontrakt om i alt fire moduler til SOSU-assistenter på de fem hospitaler fra 2023–2025.

Læs mere om indhold, kontaktoplysninger med mere