• Læs op
• Udskriv

Oplæringsvejleder er det, der tidligere hed praktikvejleder. I denne artikel skrives indimellem blot ansvarlig eller daglig ”vejleder” af hensyn til læserytmen, men det er underforstået, at der er tale om oplæringsvejledere.

Manglen på faglærte medarbejdere presser den kommunale ældrepleje, men ikke alle steder.

”Det første, eleverne spørger om, når de stopper deres oplæringsperiode hos os, er hvordan de kan komme tilbage”, fortæller social- og sundhedsassistent Miguel Opstrup, der er ansvarlig oplæringsvejleder på fuld tid i hjemmeplejen Virum og hjemmeplejen Sorgenfri i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Daglig vejleder stod med det hele

Sidste år indgik FOA SOSU og Lyngby-Taarbæk Kommune en aftale, der skal tiltrække flere medarbejdere til ældreplejen.

Som en udløber af aftalen blev det besluttet at forbedre forholdene for elever og daglige oplæringsvejledere ved at oprette to nye stillinger som ansvarlig oplæringsvejleder på fuld tid i hjemmeplejen, og Miguel Opstrup blev opfordret til at sende en ansøgning.  

”Før lå funktionen som ansvarlig vejleder hos sygeplejerskerne, og den skulle presses ind mellem en masse andre opgaver. Der var ikke tid til at koordinere, være synlig og opbygge et fællesskab omkring eleverne. Derfor var det ofte den daglige vejleder, der stod med det hele”, siger Miguel Opstrup.

Tanken med en ansvarlig vejleder på fuld tid var, at det meste af tiden skulle bruges sammen med eleverne ude hos borgerne, men behovet har vist sig at være et andet, fortæller Miguel Opstrup.

Han gætter på, at han kun bruger cirka en tredjedel af sin tid sammen med eleverne hos borgerne. Resten bruges som tovholder, tage imod, introducere, følge op og koordinere. Og i det hele taget skabe det rum omkring eleverne, der gør hjemmeplejen til et sted, hvor man som elev kommer for at lære.

Miguel Opstrup gemmer sig ikke bag en lukket dør, men sidder i et kontorlandskab, som eleverne også bruger i forbindelse med deres refleksionstid om eftermiddagen.

”Eleverne kan nogle gange være modløse, frustrerede og forvirrede. I stedet for at sidde derhjemme og spekulere på, hvad de skal fordybe sig i, og hvordan de kommer i gang eller finder viden, så har de nu en, de kan spørge, og som næsten altid er til stede. Det gør også, at vi opdager udfordringer omkring de enkelte elever hurtigere og kan få sat nogle løsninger i værk med det samme”, siger Miguel Opstrup.

Kan gå i dybden

Når Miguel Opstrup er med eleverne ude hos borgerne, har han i modsætning til den daglige vejleder det privilegie, at han kan tage den tid, der skal til.

”Når den daglige vejleder skal gennemgå en ydelse hos en borger sammen med eleven, har vejlederen kun den visiterede tid. Den begrænsning har jeg ikke”.

”Mens en daglig vejleder for eksempel har 30 minutter til en medicin-dispensering, så kan jeg vælge at afsætte 60-90 minutter til samme ydelse, hvis der er brug for det. Vi kan starte helt fra bunden og stille og roligt gennemgå det hele”.

”Borgerne synes, det er betryggende at se, at vores elever oplæres så grundigt, og som arbejdsplads kan vi være trygge ved at vores elever ved præcis, hvad de skal være opmærksomme på og har fået grundig oplæring og rutine”.

Ingen vidste, jeg kom

Social- og sundhedsassistent Saleh Afzali har været i praktik i hjemmeplejen Virum og Sorgenfri i alt tre gange. Han mærkede tydeligt, hvordan det gjorde en stor forskel fra hans første til sidste praktik, at der i mellemtiden var kommet en vejleder med fuld tid til opgaven, fortæller han.

”Når den daglige vejleder skal forklare noget, kommer de bagud med deres egen plan. Nu kan de sige ”spørg Miguel” og er ikke længere så pressede, som de var før”.

Særligt én oplevelse har sat sig fast, fortæller han.

”Jeg skulle skrive et borgernotat og havde svært ved at finde ud af den rigtige måde at gøre det på. Miguel gav sig god tid til at svare og forklare, hvorfor man skulle gøre det på den og den måde. Jeg glemmer aldrig den dag, fordi man nogle gange kan blive så frustreret som elev”.

Når Saleh Afzali ser tilbage på sin første dag i praktik og sammenligner med den modtagelse, som nye elever får i dag, glæder han sig på de nye elevers vegne.

”Der var ingen, der vidste, at jeg kom, og jeg skulle nærmest bevise, at jeg havde lov til at være her. Nu bliver eleverne modtaget og budt velkommen af Miguel, og han har sat et opslag op om, at der starter nye elever, så alle kollegerne er forberedt på det og kan tage godt imod”.

Har fået mere tid til vejledning

Også for daglig oplæringsvejleder Julie Marie Bugge er forskellen på før og nu meget tydelig, fortæller hun.

”Det er dejligt, at der er kommet en, der kan holde styr på alt det formelle og samtidig være en slags fast makker med helikopterperspektiv, som man kan sparre med i hverdagen”.

For eleverne betyder det især, at de nu i højere grad får lov at føle sig som elever, mener hun.

”Miguel er god til at minde dem om, at de er elever og er her for at lære. Det bliver italesat på arbejdspladsen, at de ikke er afløsere, og i det hele taget bliver der investeret mere i ”projekt elev”, end der er blevet gjort tidligere. Jeg har stadig det antal vejledningstimertimer, som jeg hele tiden har haft, og nu kan jeg have hele mit fokus på eleven, fordi jeg ikke skal bruge tid på administration. Jeg bruger heller ikke længere friaftener på at rette farmakologiopgaver og give feedback, for det gør Miguel”.

En sky på himlen

Det står ikke i stillingsbeskrivelsen, at Miguel Opstrup skal være opmærksom på trivslen på arbejdspladsen, men det er en vigtig del af jobbet, mener han.

”Jeg er nødt til at vide, hvordan kollegerne har det, og hvordan det går i teamet, for at vide, hvordan det er at være elev her. Eleverne er mere opsøgende i forhold til læring, hvis de oplever et godt arbejdsmiljø. Hvis arbejdsmiljøet er dårligt, trækker de sig og får ikke det optimale ud af at være her”.

Miguel Opstrup er en glad mand. Han har fået intet mindre end et drømmejob, der har vist sig at være satsningen værd. Men ansvaret for, at det er sket på så kort tid, deler han med sine kolleger, understreger han.

”Det er jo ikke mig, der har skabt en praktikplads, som eleverne er så glade for, at de vil tilbage igen. Det er noget, vi har gjort sammen. Jeg er bare ham, der er trukket ud af driften for at koordinere det”.

Den eneste sky på Miguel Opstrups himmel er, at han mangler en kollega. Den anden stilling som ansvarlig oplæringsvejleder på fuld tid, som kommunen har slået op, er nemlig ikke blevet besat, og det ærgrer ham på de øvrige hjemmeplejegruppers vegne.

”Desværre er det jo blevet meget tydeligt, hvor meget man går glip af, når man mangler det”.